Kursus

Trådløst netværk - opsætning og konfiguration

Efter kurset kan deltageren opsætte og konfigurere mindre netværk.Søgeord: WLAN, trådløst netværk, konfiguration, dækningsforhold, wireless controller, access points

Fakta

Navn:
Trådløst netværk - opsætning og konfiguration
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2856
Fagkode:
48955-

-

Målgruppe

Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for trådløst netværk.Kurset forudsætter forudgående deltagelse i 48953 "Netværk - grundlæggende" eller tilsvarende kompetencer.

Mål

Efter kurset kan deltageren opsætte og konfigurere mindre netværk. Det betyder: Deltageren har viden om opbygning af WLAN (wireless local area network) og kendskab til netværksbegrænsninger. Deltageren afklarer optimale dækningsforhold ved at tage højde for de udfordringer, som bl.a. bygningskonstruktion, kanaler og frekvenser kan give.Deltageren opsætter og konfigurerer WLAN i private boliger og erhvervsbygninger. Deltageren foretager central opsætning af wireless controller til styring af access points. Deltageren fejlfinder og fejlretter på WLAN.Deltageren udfærdiger dokumentation, såsom bygningstegninger med angivelse af placeringer og netværkskanaler. Deltageren vejleder kunden om sikkerhedsaspekter ved WLAN.

Varighed

3 dage

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.