Kursus

Voksenhandicap - aldring og demens

Efter uddannelsen kan du identificere og handle på aldersbetingede sygdomme og behov hos voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i det specialiserede socialområde - voksenhandicap. Uddannelsen giver dig viden om symptomer og disses betydning for hverdagslivet, ligesom du lærer at håndtere de ændrede livsvilkår i samarbejde med borgeren, kolleger og pårørende.

Fakta

Navn:
Voksenhandicap - aldring og demens
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er 5,0 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2223
Fagkode:
48415-

-

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er medarbejdere, der arbejder i specialområdet voksenhandicap. Medarbejderne kan således være omsorgs- og pædagogmedjælpere, pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der arbejder på bo- og beskæftigelsestilbud, herunder også bostøtte, med voksne med kognitive funktionsnedsættelser.

Mål

Den pædagogiske medarbejder kan, i et helhedsorienteret perspektiv og på et social- og sundhedspædagogisk grundlag, yde omsorg og rehabilitering med afsæt i respekten for den enkelte borger og inddragelse af dennes pårørende. Den pædagogiske medarbejder kan identificere, reagere på, understøtte og varetage aldersbetingede behov, herunder ved demenssygdom og hos et ældre menneske med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den pædagogiske medarbejder kan genkende alderdomsprocessen og de almindeligt forekommende symptomer forbundet hermed, samt specifikke symptomer på demenssygdom. Deltageren kan reflektere over betydningen heraf for hverdagslivet, samt som samfundsmæssigt vilkår, og på den baggrund kan deltageren iværksætte målrettede indsatser. Med afsæt i borgerens livshistorie, ressourcer og muligheder for meningsfuld livsudfoldelse kan den pædagogiske medarbejder arbejde etisk med, reflektere over og handle ud fra sundheds- og trivselsfremmende indsatser. Den pædagogiske medarbejder kan, i det socialpædagogiske arbejde, sikre et værdigt og respektfuldt samvær med borgeren, på baggrund af gældende lovgivning, herunder reglerne om omsorgspligt og magtanvendelse. Den pædagogiske medarbejder kan iagttage og dokumentere borgerens hverdagsliv og aktuelle funktionsniveau og kan på baggrund heraf indgå i en sammenhængende indsats med kollegaer, det øvrige tværfaglige samarbejde og pårørende.

Varighed

Uddannelsens varighed er 5,0 dage.

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.