Kursus

Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk

Efter uddannelsen kan du samarbejde med plejebarnets forældre og øvrige netværk og støtte relationerne mellem plejebarnet og dets netværk. Du lærer om samarbejdets betydning for plejebarnets udvikling og trivsel og vigtigheden af, at du i arbejdet har respekt for plejebarnets kultur og baggrund samt kendskab til plejebarnets rettigheder.

Fakta

Navn:
Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Uddannelsens varighed er to dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2629
Fagkode:
47468-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende familieplejere.

Mål

Deltageren kan som del af det daglige arbejde samarbejde med plejebarnets forældre og øvrige netværk. På baggrund af forståelse for samarbejdets betydning for plejebarnets trivsel og udvikling kan deltageren aktivt støtte samværs- og andre relationer mellem plejebarnet og forældre/netværk, eksempelvis gennem samtale med parterne. Desuden kan deltageren formidle tiltag og iagttagelser om barnet til personer i netværket. Deltageren kan indgå i samarbejdet med respekt for plejebarnets kultur og baggrund samt for holdninger og roller hos forældre og øvrige betydningsfulde personer i barnets netværk. I samarbejdet kan deltageren tage udgangspunkt i barnets rettigheder, herunder barnets ret til samvær, barnets synspunkter og barnets bedste.

Varighed

Uddannelsens varighed er to dage.

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesstedet til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

Som hovedregel ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

Andre AMU-kurser koster typisk 108 - 184 kr. pr. dag. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser