Kursus

Elektronik: reparation - loddeteknikker

Deltageren kan foretage reparation og modifikation af printbaner, lodning på stik, ind- og udlodning af komponenter på enkelt og dobbeltsidet print jf. IPC-610 klasse 1 og 2, ind- og udlodning af over-flademonterede chipkomponenter vha. lodde- og tinsugerudstyr samt lodning på SMD IC'er med gull-wing- og J-terminaler vha. loddekolbe, tin, varmluftkolbe, tinpasta og varmluft Reworkudstyr.

Fakta

Navn:
Elektronik: reparation - loddeteknikker
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2252
Fagkode:
43789-

-

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til elektronikfagteknikere, radio-tv-fagteknikere og andre inden for AMU målgruppen med tilsvarende kvalifikationer, der skal eller ønsker at arbejde med reparationsopgaver inden for elektronikområdet. Det anbefales, at deltageren inden kursusstart har et grundlæggende kendskab til elektronik.

Mål

Deltageren kan foretage reparation og modifikation af printbaner, lodning af stik på kabler og print, ind- og udlodning af komponenter på enkelt- og dobbeltsidet print ifølge IPC-610 klasse 1 og 2, ind- og udlodning af overflademonterede chipkomponenter vha. loddeudstyr, tinsugelitze og tinsugerudstyr. Derudover kan deltageren lodde på SMD IC'er med gull-wing- og J-terminaler vha. almindelig loddekolbe og tin samt varmluftkolbe, tinpasta og varmluft Reworkudstyr. Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om reparation af printbaner, ind- og udlodning af forskellige komponenttyper ved hjælp af relevant udstyr som loddekolbe, tinsugerudstyr, tinsugelitze, varmluftkolbe, tinpasta og varmluft Reworkudstyr. Endvidere har deltageren opnået viden om IPC-610 klasse 3.

Varighed

3,0 dage

Eksamen

Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat og erhvervet de kvalifikationer, der er indeholdt i målformuleringen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.