Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte), der er beskæftiget med ordreindgåelse og/eller afbestillinger af serviceydelser i hotel- og restaurationsbranchen samt er i berøring med gæsternes klager over de leverede ydelser på hotel - og restaurationsvirksomheder.

Branchejura og erstatning i hotelbranchen
Fakta
- Navn:
- Branchejura og erstatning i hotelbranchen
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 1 dag.
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2279
- Fagkode:
- 46538-
Mål
Deltagerne kan i deres daglige arbejde håndtere afbestillingsreglerne herunder opgøre godtgørelseskrav, afdække no-show eller forsinkelse, forholde sig til områdets momsproblematikker, anvende begreberne depositum og reservationsgebyr korrekt samt forholde sig til tabsbegrænsningspligt og omplacering. Deltagerne kan håndtere lettere juridiske problemstillinger i forbindelse med, at gæster påberåber sig erstatning for mistede effekter. Deltagerne kan udarbejde forretningsgange for virksomheden i forbindelse med håndtering af garderobeansvar, ansvarsfraskrivelse, hittegods, mangelfuld levering af tjenesteydelser og erstatningsregler.
Økonomi
De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.
Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.
Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser