Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Årstidernes råvarer i måltiderne

Deltageren kan udnytte årstidernes friske råvarer ud fra ernæringsmæssige værdier og sensoriske kvaliteter. Ligeledes kan deltageren vælge egnede tilberedningsmetoder, således at måltiderne fremstår varieret og tilgodeser forskellige brugergruppers ønsker og ernæringsmæssige behov.

Fakta

Navn:
Årstidernes råvarer i måltiderne
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2286
Fagkode:
47667-

Målgruppe

Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod ufaglærte og faglærte personale beskæftiget med madfremstilling til interne og eksterne bruger/kunder.

Mål

Deltageren kan anvende viden om årstidernes varierende udbud af friske råvarer i måltidsplanlægningen, herunder også kendskab til råvarernes ernæringsmæssige værdi og sensoriske kvaliteter. Deltageren kan vælge sæsonens økonomiske råvarer i planlægningen af sunde og velsmagende måltider, som tilgodeser forskellige brugergruppers ønsker og ernæringsmæssige behov. Deltageren kan optimere udnyttelsen af råvarer ved brug af egnede tilberedningsmetoder og korrekt portionering til produktion af velsmagende og indbydende måltider.

Varighed

2,0 dage

Prøve

Der er en mundtlig prøve til uddannelsen

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser