Kursus

Operatør vedligehold, faste stoffer

På kurset lærer du at betjene og vedligeholde produktionsudstyr, som anvendes til at lagre, transportere og forarbejde faste stoffer og produkter i procesindustrien. Du lærer også at udbedre enkle mekaniske fejl og mangler på udstyret, og hvordan du udfører arbejdet håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt.

Fakta

Navn:
Operatør vedligehold, faste stoffer
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 124 - 186 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2786
Fagkode:
40572-

-

Målgruppe

Kurset henvender sig til ufaglærte operatører, som arbejder med betjening og operatør vedligehold af produktionsudstyr i procesindustrien.

Mål

Deltageren kan efter kurset betjene udstyr og enheder til lagring, transport og forarbejdning af faste stoffer i procesindustrien. Derudover kan deltageren i samarbejde med andre faggrupper udføre og dokumentere tilhørende mekanisk operatør vedligehold af produktionsudstyret håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltageren kan herunder udføre demontage/montage, adskillelse/samling, justering og enkle reparationer af produktionsudstyr.Deltageren kan udføre arbejdsopgaverne med udgangspunkt i grundlæggende viden om siloer, spjæld og fordelere, sluser, snegle, redlere, transportbånd/baner, krop- og kædeelevatorer, vejesystemer samt pneumatisk transport med blæsere og cykloner.

Varighed

3 dage.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.