Kursus

Sikkerhedssamarbejde ved events

På kurset lærer du at opbygge en event med fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter for publikum, så du ved, hvilke myndigheder der skal kontaktes ifm. planlægning af events, og hvordan arbejdsfordelingen mellem eventkoordinatoren og underleverandører er.

Fakta

Navn:
Sikkerhedssamarbejde ved events
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
2,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 190 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2798
Fagkode:
47916-

-

Målgruppe

Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med udvikling, planlægning og gennemførelse af events i alle størrelser.

Mål

Deltageren kan i planlægning af en event og lignende arrangementer tage hensyn til de nødvendige sikkerhedsmæssige elementer for at en event sikkerhedsmæssigt vil leve op til gældende regler. Med udgangspunkt i eventens fysiske rammer, forventet publikumsmængde og eventens planlagte forløb, kan deltageren udarbejde en plan vedrørende myndigheder der skal kontaktes og orienteres, underleverandører der skal hyres og involveres og hvordan ansvaret skal placeres. Deltageren kan kommunikere planen til relevante medarbejdere/underleverandører og samarbejde med disse omkring opbygning og gennemførelse af en given event. Deltageren kan evaluere planen efter gennemført arrangement og indarbejde evalueringen i fremtidig planlægning af events.

Varighed

2,0 dage

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har fået nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.