Kursus

Kirkefunktionærens møde med mennesker i sorg/krise

Efter uddannelsen kan deltageren i forbindelse med begravelser, gudstjenester, gravstedsbesøg og øvrige arbejdssituationer i kirken og på kirkegården håndtere mødet med mennesker i sorg og krise professionelt og kan henvise til præstens rolle som sjælesørger.

Fakta

Navn:
Kirkefunktionærens møde med mennesker i sorg/krise
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2676
Fagkode:
48064-

-

Målgruppe

Uddannelsen er udviklet til kirkefunktionærer med arbejdsfunktion som graver, gravermedhjælper, kordegn, kirketjener m.fl.

Mål

Deltageren kan i forbindelse med begravelser, bisættelser, urnenedsættelser, indgåelse af gravstedsaftaler, gudstjenester, gravstedsbesøg og øvrige arbejdssituationer i kirken og på kirkegården håndtere mødet med mennesker i sorg og krise.Deltageren forstår betydningen af egen adfærd over for den sorg- og kriseramte og kan agere professionelt i overensstemmelse hermed. Deltageren forstår afgrænsningen til præstens rolle som sjælesørger og kan kende de situationer, hvor det vil være relevant at henvise til denne.

Varighed

3,0 dage

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.