Kursus

Købmandskab og forretningsforståelse i detail

Efter kurset kan du anvende købmandskab og forretningsforståelse. Du kan vurdere resultat af egen og afdelingens indsats, og deltage i løsningen af faglige og organisatoriske problemstillinger.

Fakta

Navn:
Købmandskab og forretningsforståelse i detail
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
20,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2265
Fagkode:
48253-

-

Målgruppe

Kurset retter sig mod ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med kvalitetssikring af butiksdriften samt butiksøkonomi.

Mål

Du kan ud fra forståelse af en detailhandelsvirksomheds karakteristika anvende principper om godt købmandskab og viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omkostninger, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse, både af handelsvarer og af egenproducerede varer.Du kan ud fra en forståelse af økonomistyringsværktøjer som budget og regnskab med tilhørende nøgletal, og ud fra forståelse af anvendelse af registreringer af salgs- og købsdata demonstrere forretningsforståelse til løsning af udvalgte praktiske problemstillinger i forbindelse med planlægning af butikkens målgrupper og valg af handlingsparametre som sortiment, pris, beliggenhed og markedsføring samt miljø og social ansvarlighed.Du kan anvende talforståelse, samt udføre konkrete beregninger i salgssituationer.Du kan i arbejdet med udviklingen af butikken analysere mulighederne for udvikling af vareområder og kundegrupper og opstille alternative løsningsmodeller. Du kan anvende viden om innovative arbejdsmetoder i arbejdet med udvikling af nye forretningsområder og etablering af virksomhed, og i arbejdet med faglige og organisatoriske omstillingsprocesser.Du kan ud fra kendskab til grundlæggende arbejdsfunktioner og -forhold i en detailhandelsvirksomhed medvirke til at prioritere og tage ansvar for planlægning, udførelse og afslutning af arbejdsopgaver samt kommunikation af erhvervsøkonomiske informationer. Som et led i udviklingen af kvaliteten i arbejdet og optimering af personaleressourcerne kan du vurdere resultatet af afdelingens indsats, og kan analysere afdelingens resultater samt deltage i løsningen af faglige og organisatoriske problemstillinger.

Varighed

20,0 dage

Eksamen

Uddannelsesinstitutionen udsteder et uddannelsesbevis til deltagere, der har nået det fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Vis hold Skjul hold

Business College Syd