Kursus

Rør og kobling, hængestillads

Formålet med kurset er at deltagerne lærer at medvirke ved opstilling og nedtagning af rør og kobling, hængestillads, i henhold til opgavebeskrivelser og/eller tegninger, under iagttagelse af de kvalitets- og sikkerhedskrav, der skal opfyldes ved arbejdets udførelse.

Fakta

Navn:
Rør og kobling, hængestillads
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage.
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2615
Fagkode:
43600-

Målgruppe

Kurset henvender sig til personer, der er beskæftiget inden for stilladsområdet.

Mål

Deltagerne kan medvirke ved udførelse af arbejdsplanlægning, omfattende beregning af materiel, der medgår til den enkelte opgave, planlægning af opgavens praktiske udførelse, inkl. afrigning af stilladset.Deltagerne kan medvirke ved opstilling og nedtagning af rør og kobling, hængestillads, i henhold til opgavebeskrivelser og/eller tegninger og udføre opgaverne under hensyn til statiske, konstruktive og belastningsmæssige forhold, der gælder for opstilling af rør og kobling, hængestillads, ved varierende opgaver. Deltagerne kan overholde de kvalitets- og sikkerhedskrav, der skal opfyldes ved arbejdets udførelse, samt kan foretage evaluering af eget arbejde.

Varighed

5,0 dage.

Eksamen

Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført kurset med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser