Kursus

Nedrivning - PCB, bly o. lign. skadelige stoffer

Deltagerne kan nedrive, sanere og bortskaffe konstruktioner og materialer, der indeholder PCB, bly, øvrige tungmetaller samt chlorerede paraffiner, såvel indendørs som udendørs og kan i den forbindelse planlægge, vælge og udføre nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved nedrivnings eller saneringsarbejdets udførelse under hensyntagen til forventet langtidspåvirkning, som nedrivnings og saneringsarbejdere kan være udsat for.

Fakta

Navn:
Nedrivning - PCB, bly o. lign. skadelige stoffer
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
3,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 188 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2217
Fagkode:
48320-

-

Målgruppe

Nedrivere, sanerings- og andre bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for nedrivnings- og saneringsområdet.

Mål

Deltagerne kan nedrive, sanere og bortskaffe konstruktioner og materialer, der indeholder PCB, bly og øvrige tungmetaller samt chlorerede paraffiner, såvel indendørs som udendørs på baggrund af viden om miljø, arbejdsmiljø samt sundhedsrisiko ved langtidspåvirkning af ovennævnte stoffer. Deltagerne kan planlægge nedrivnings- og saneringsarbejdets udførelse og i den forbindelse afgrænse arbejdsstedet, vælge hensigtsmæssigt værktøj, sikkerhedsudstyr og velfærdsforanstaltninger, samt udføre nødvendige foranstaltninger til at undgå spredning af skadelige stoffer til omgivelserne ved opbygning af sluse, tilslutning af suger og diverse filtre. Deltagerne kan desuden vælge og anvende nødvendigt personligt beskyttelsesudstyr under hensyntagen til forventet langtidspåvirkning, som nedrivnings- og saneringsarbejdere i stor udstrækning kan være udsat for. Deltagerne kan endvidere træffe nødvendige foranstaltninger ved transport og bortskaffelse af affald, der indeholder nævnte stoffer, under hensyn til bestemmelserne om bortskaffelse af farligt affald og kommunale retningslinjer for farligt affald, samt foretage rengøring af sikkerhedsudstyr og slutrengøring på arbejdspladsen. Endelig kan deltagerne udføre relevant kvalitetssikring af det udførte nedrivnings-, sanerings- og bortskaffelsesarbejde.  

Varighed

3,0 dage

Eksamen

Der er ikke eksamen, men uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål.

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Vis hold Skjul hold