Kursus

Teleskoplæsser med gafler - betjening

Teleskoplæsser med gafler omfatter praktisk anvendelse af og teoretisk viden om hvordan maskinen anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Uddannelsen kræves for at føre denne maskine. For deltagelse kræves, at deltageren er helbredsmæssigt egnet til at føre et teknisk hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. bekendtgørelse nr. 382 af 23/04/2007 § 6.

Fakta

Navn:
Teleskoplæsser med gafler - betjening
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 108 - 184 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2602
Fagkode:
40073-

    

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. Deltagerne skal være helbredsmæssigt egnet til at føre et teknisk hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. bekendtgørelse nr. 382 af 23/04/2007 § 6.

Mål

Deltagerne kan betjene teleskoplæssere monteret med gafler til løft og transport af forskellige godstyper i.h.t. Arbejdstilsynets regler og kan betjene forskellige varianter af både maskiner og udstyr. Deltagerne kan bedømme maskinens manøvreevne (styresystemet) samt tyngdepunkt og stabilitet ved hjælp af maskinens lastdiagram og kan udføre arbejdet ud fra viden om hvordan maskinernes stabilitet ændres ved løft, udskydning af bom samt ved krøjning. Deltagerne kan ud fra viden om de forskellige godstyper optage og afsætter disse samt foretage stabling og kan anvende teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til omgivelserne, til personfærdsel i nærheden af maskinen samt til anvendelse på ikke plant underlag og i snævre passager. Deltagerne kan udføre dagligt eftersyn og vedligeholdelse af maskinen samt sikre at lovpligtige eftersyn overholdes både for maskinen og for løftemateriellet.

Varighed

5 dage

Eksamen

For opnåelse af bevis skal deltagerne bestå en teoretisk og en praktisk prøve, som fastlægges efter arbejdstilsynets bestemmelser

Økonomi

AMU-kurser koster normalt mellem 108 og 184 kr. pr. dag i deltagerbetaling. Enkelte kurser i fx sprog og it dog op til 272 kr. pr. dag. På det pædagogiske område og på social- og sundhedsområdet er der som hovedregel ingen deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen kan desuden afhænge af din uddannelsesbaggrund, og den kan bortfalde i en række tilfælde, se Økonomi under AMU.

Det enkelte uddannelsessted kan oplyse mere om de økonomiske vilkår under en AMU-uddannelse.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne. Søger du VEU-godtgørelse, må undervisningen ikke være tilrettelagt som fjernundervisning.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Vis hold Skjul hold

AARHUS TECH

CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falster