Kursus

Kloakering - anv. og lokal afledning af regnvand

Du kan efter kurset selvstændigt projektere og dimensionere et afløbsanlæg til (LAR), under hensyntagen til gældende autorisationslovgivning, miljølovgivning, og miljøstyrelsens vejledninger. Du kan endvidere udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner for regnvandsanlæg og projektere afløbsinstallationer til genbrug af vand til tøjvask og wc-skyl samt varetage den digital myndighedskontakt, herunder ansøgning om tilladelse og færdigmelding af LAR- anlæg og anlæg til genbrug af vand til tøjvask og wc- skyl.

Fakta

Navn:
Kloakering - anv. og lokal afledning af regnvand
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
4,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 128 - 192 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2207
Fagkode:
49292-

-

Målgruppe

Faglærte og ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere, der har gennemført rørlæggeruddannelsen eller som har eller ønsker beskæftigelse inden for kloakområdet.

Mål

Deltageren kan selvstændigt: - Udføre digital projektering og dimensionering af afløbsanlæg til lokal afledning af regnvand (LAR), under hensyntagen til gældende autorisationslovgivning, miljølovgivning, og miljøstyrelsens vejledninger.- Udføre og anvende en sivetest. - Udarbejde drift- og vedligeholdelsesplaner for regnvandsanlæg (faskiner, regnbede, regngrøfter, forsinkelsesbassiner).- Projektere afløbsinstallationer til genbrug af vand til tøjvask og wc-skyl for den del af anlægget, der kræver autorisation som kloakmester.- Varetage den digital myndighedskontakt, herunder ansøgning om tilladelse og færdigmelding af LAR- anlæg og anlæg til genbrug af vand til tøjvask og wc- skyl.- Sikre, at der udføres fyldestgørende kvalitetssikring på afløbsinstallationerne og samtlige anlæg, der opfylder autorisationslovens krav om obligatorisk kvalitetssikring.

Varighed

4,0 dage

Eksamen

Uddannelsesstedet udsteder uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.