Kursus

Dykker - Assistance ved erhvervs-/redningsdykning

Deltagerne kan håndtere de sikkerhedsmæssige situationer, der kan opstå i forbindelse med dykkerarbejde, herunder tilrettelægge dykkerarbejdet ud fra kendskab til dykke- og dekompressionstabeller, samt udøve førstehjælp.

Fakta

Navn:
Dykker - Assistance ved erhvervs-/redningsdykning
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 126 - 190 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2207
Fagkode:
46856-

Målgruppe

Deltagerne skal dokumentere at de har gennemført et kursus i førstehjælp på minimum 12 timer.

Mål

Deltagerne kan håndtere de sikkerhedsmæssige situationer, der kan opstå i forbindelse med dykkerarbejder og tilrettelægge dykkerarbejdet ud fra kendskab til dykke- og dekomperesssionstabeller samt udøve førstehjælp. Deltagerne kan gennemføre arbejdet med anerkendt udstyr og foretage korrekt afmærkning efter internationale søvejsregler. Deltagerne kan ligeledes forestå drift og vedligehold af værktøj, maskiner og udrustning, som benyttes til erhvervs- og redningsdykkerarbejde. Endelig kan deltagerne udføre knob og stik samt sikre emner og materiel under transport over og under vand samt gennemføre korrekt radiokommunikation med dykkeren. Arbejdet gennemføres i henhold til bekendtgørelser vedr. erhvervsdykkerarbejdets sikre udførelse.

Varighed

5,0 dage

Eksamen

Uddannelsesstedet udsteder bevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser