Uddannelsen til bevægelsesunderviser og massør er en privat uddannelse, der foregår på Gotvedinstituttet. Uddannelsen er godkendt til SU og foregår på fuld tid.
Der er undervisning fire dage om ugen i tidsrummet 9 - 15. Onsdag er afsat til opgaver og forbederedelse.
På uddannelsen lægges der lige stor vægt på de teoretiske fag og de praktiske fag.
Du undervises i Gotvedgymnastik, som består af de tre fag: Musisk bevægelse, Grundtræning samt Kropsbevidsthed og afspænding.
Derudover er der undervisning i:
- Musik, rytme og stemmetræning
- Massage
- Psykologi og procesarbejde
- Anatomi og bevægelsesanalyse
- Fysiologi og træningslære
- Læring og pædagogik
- Sygdomslære
- Arbejdsbevægelser
Andre fag er: Fødder, bækkenbund, differentieret holdundervisning, bevægelse for børn, fødselsforberedelse og efterfødsel, gymnastikhistorie, klinikvejledning, etablering på arbejdsmarkedet.
Som færdiguddannet vil du kunne hjælpe andre til at opnå en stærk, afbalanceret og stabil krop gennem træning, afspænding og viden. Målet er at hjælpe mennesker til en funktionsdygtig hverdag i fysisk og psykisk balance.
Undervisningen på uddannelsen er både teoretisk og praktisk med en helhedsorienteret tilgang til kroppen. Man får undervisning i helhedsbevægelser, træning, dansende bevægelser, afspændingsteknikker og musik med sang og rytmelære. Derudover er der Gotvedmassage, anatomi, fysiologi, psykologi/proces og læring.
Du afslutter alle fag med opgaver eller eksamen.
Uddannelsen foregår i København.