Kurser for lærere m.fl.
Andre uddannelser

Praktisk-musiske fag

Her finder du kurser, der handler om undervisning i de praktisk-musiske fag, dvs. billedkunst, friluftsliv, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd.

Fakta

Navn:
Praktisk-musiske fag
Varighed:
1-4 uger
Adgangskrav:
Uddannelse som lærer, pædagog m.fl.
Økonomi:
Der opkræves deltagerbetaling

Kurserne kan dreje sig om fagenes indhold eller om deres pædagogik, didaktik og metode. Du kan også finde maskinsikkerhedskursus for lærere. Kurserne kan også handle om undervisningens praktiske-musiske dimension

Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre som arbejder med undervisning og pædagogik, fx idrætsinstruktører.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Professionshøjskolerne tilbyder kurser til lærere og andre med interesse for undervisning, pædagogik og skoleforhold.

I kategorien praktisk-musiske fag kan du finde kurser inden for følgende fagområder:

  • Billedkunst
  • Friluftsliv
  • Hjemkundskab
  • Håndarbejde
  • Idræt
  • Musik
  • Sløjd

Kurserne giver relevant faglig viden samt kompetencer til at undervise i fagene.

De kan behandle faglige, fagligt-pædagogiske og tværfaglige emner med relevans for undervisning inden for det praktisk-musiske område.

Det kan fx være fagenes pædagogik og didaktik, undervisningsmetoder og materialer eller brugen af it og teknisk udstyr i undervisningen.

Det kan også være fagenes centrale temaer, introduktion til ny viden eller til nye metoder i undervisningen. Kurserne kan bl.a. fokusere på emner som undervisningsdifferentiering, læringsmål, temaforløb, emne- og projektarbejde, tværfaglighed eller evaluering inden for fagene.

Undervisningen kan foregå som holdundervisning, forelæsninger, emne- og projektarbejde eller erfaringsudveksling. Den kan bestå af såvel praktiske øvelser som teori.

Kurserne kan udbydes af professionshøjskoler landet over. De udbydes normalt en gang om året med ansøgningsfrist i løbet af foråret, men kan også udbydes løbende.

Få mere information om de aktuelt udbudte kurser på skolernes kursusopslag under Vis hold.

Se også kursusudbud på Almen uddannelse i sløjd.

Eksamen

Nogle kurser afsluttes med en prøve eller eksamen. Få mere information om det enkelte kursus på skolens hjemmeside.

Værd at vide

Du har også mulighed for at tage en diplomuddannelse, hvis du har en relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Der findes en række diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde, fx diplomuddannelser inden for det pædagogiske område med mange forskellige retninger.

Vær opmærksom på, at du også kan tage enkeltmoduler fra den pædagogiske diplomuddannelse.

Desuden er der mulighed for at tage linjefag fra læreruddannelsen som enkeltfag under tompladsordningen.

Læs endvidere om:

Fagoversigt

Billedkunst, fx:

  • Faglige og fagligt-pædagogiske emner inden for undervisning i faget.

Friluftsliv, fx:

  • Friluftsaktiviteter
  • Emne- og projektarbejde
  • Temaforløb

Hjemkundskab, fx:

  • Undervisning i kost, ernæring og madlavning

Håndarbejde, fx:

  • Faglige og fagligt-pædagogiske emner inden for undervisning i faget

Idræt, fx:

  • Idrætsfaglige metoder
  • Tematisk og tværfaglig idræt
  • Bevægelse, krop og kommunikation
  • Oplevelse og kompetence i forbindelse med idræt og friluftsliv

Musik, fx:

  • Børnekor
  • Musical
  • Brugsklaver
  • Tværfaglig brug af musik

Sløjd, fx:

  • Sløjd som undervisningsfag
  • Sløjd som indhold og metode i andre fag
  • Metalsløjd
  • Det obligatoriske maskinsikkerhedskursus for lærere, der anvender sløjdlokalet.
  • Almen uddannelse i sløjd

Varighed

Kurserne varer typisk mellem 1 og 4 uger på deltid. Men der kan udbydes kurser af kortere og længere varighed.

Få mere information om varighed på skolernes kursusopslag under Vis hold.

Optagelse og adgang

For at blive optaget skal du have en videregående uddannelse. Kurserne henvender sig til lærere, pædagoger og andre, som arbejder med undervisning og pædagogik, fx idrætsinstruktører og -ledere m.fl.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du evt. optages på dispensation. Kontakt uddannelsesstedet.

Økonomi

Der opkræves deltagerbetaling for undervisningen.

Få mere information om pris på skolernes kursusopslag under Vis hold.

Kurser kan udbydes som fagspecifikke kurser i henhold til lov om åben uddannelse.

Læs desuden om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.