styrmand
Andre uddannelser

Styrmand

Voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter med relevant erhvervserfaring kan blive uddannet styrmand inden for fiskeskibe og handelsskibe.

Fakta

Navn:
Styrmand
Type:
Andre uddannelser
Varighed:
1 år på fuldtid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Erhvervsfisker/ skibsassistent samt 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
SVU

Du får undervisning i skibstekniske emner som fx navigation og maskinlære og lærer om de administrative sider af skibsfart. Desuden er der undervisning i engelsk og kommunikation.

Uddannelsen varer 1 år og sætter dig i stand til at navigere og fungere som arbejdsleder.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelse giver kompetence som styrmand på mindre skibe. Du må sejle som styrmand af 3. grad på mindre handelsskibe, hvis du tidligere har haft sejltid på disse. eller du kan sejle som styrmand af 1. grad på fiskeskibe, hvis du har sejltid på fiskeskibe.

Uddannelsen indeholder følgende fag og emner:

  • Navigation og vagttjeneste, herunder meteorologi, søvejsregler, søkort og håndbøger mv.
  • Administration og kommunikation, herunder ansættelsesret, søret, maritimt engelsk, daglig og adminstrativ kommunikation mv.
  • Sikkerhed, sundhed og matitim sikring, herunder arbejdssikkerhed, miljøbeskyttelse, brandbekæmpelse, sygdomsbehandling mv.
  • Skibsteknik og maskinlære, herunder skibstypers opbygning, lastbehandling, havari, maritim teknologi mv.

Af valgfag skal du vælge mindst en af nedenstående to emnegrupper (A eller B):

  • A. Lastbehandling og stuvning og administration i handelsskibe, som er en forudsætning for at opnå sønæringsbevis som styrmand af 3. grad
  • B. Grundlæggende fiskerilære og administration i fiskeskibe, som er en forudsætning for at opnå sønæringsbevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe

Uddannelsen foregår i Marstal og Skagen.

Eksamen

Eksamen foregår ved en mundtlig høring afviklet som et operativt interview. Den forestås af Søfartsstyrelsen, og afholdes når hele uddannelsen er afsluttet.

Varighed

Uddannelsen foregår på fuld tid over 1 år og har en vægt på 60 ECTS.

Optagelse og adgang

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

  • Erhvervsfiskeruddannelsen med Blåt Bevis eller tilsvarende kvalifikationer
  • Skibsassistentuddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer

Og du skal endvidere:

  • have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
  • have almene skolekundskaber mindst svarende til folkeskolens 10. klasses prøve i fagene dansk, engelsk matematik og fysik med mindst karakteren 6 i hvert fag.
  • være i besiddelse af sundhedsbevis for søfarende, der er gyldigt for tjeneste som vagthavende navigatør.
  • opfylde fartstidskravet til sønæringsbevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe eller som styrmand af 3. grad.

Økonomi

Du kan søge SVU til uddannelsen, hvis uddannelsen foregår som heltidsundervisning, og du i øvrigt opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Du kan videreuddanne dig til sætteskipper (½ år) og derefter til skibsfører (1½ år). Læs mere i Skibsfører (uden gymnasial uddannelse).

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Uddannelsessystemet
Uddannelsessystemet

Overblik over uddannelser og adgangsveje.

 

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Fortrinsvis til voksne men også til unge uden forudgående erfaring.

Har du læseproblemer, eller et fysisk eller psykisk handicap kan du få støtte.