skibsfører uden gymnasial uddannelse
Andre uddannelser

Skibsfører (uden gymnasial uddannelse)

Skibsføreruddannelsen kvalificerer til job som styrmand eller skibsfører med det overordnede ansvar for skibet

Fakta

Navn:
Skibsfører (uden gymnasial uddannelse)
Varighed:
2 år + op til 1½ års fartstid
Adgangskrav:
Særlige adgangskrav
Økonomi:
Løn og SU

I løbet af uddannelsen lærer du bl.a. om lastbehandling, meteorologi, miljøbeskyttelse, navigation og søvejsregler. Du bliver derudover radiocertificeret, og du får en sygdomsbehandler- og røgdykkeruddannelse.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen til skibsfører består af to års teori og op til 18 måneders praktik (fartstid).

Du bliver bl.a. undervist i kommunikation, maskinlære, navigation og sikkerhed. Du lærer også om maritim software og informationsteknologi, driftsledelse, geografi og kultursociologi, crew resource management, skibsteknik samt sundhedslære.

Som færdiguddannet kan du arbejde både nationalt og internationalt, fx i rederier, som kaptajn eller inden for søfartsindustrien.

Centrale områder i undervisningen er:

  • Sejladsens planlægning og gennemførelse
  • Administration og kommunikation
  • Sikkerhed, sundhed og maritim sikring
  • Skibsteknik og maskinlære
  • Ledelse og samarbejde
  • Sikkerhed og vedligeholdelse

Du får certifikater og kvalifikationsbeviser på:

  • Maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A
  • Sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, og Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 1.2
  • uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16),
  • Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1
  • General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2.

Værd at vide

Der findes også en professionsbacheloruddannelse til skibsfører.

Læs mere i UG-artiklen:

Skibsfører

Optagelse og adgang

For at blive optaget på uddannelsen, skal du:

  • have bestået kystskippereksamen.
  • have et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste, uddannelsen giver ret til
  • være skikket til udkig
  • have et gyldigt vagtholdsbevis

Du søger om optagelse direkte på skolerne.

Hvis du har en anden baggrund, kan skolerne foretage en individuel vurdering af dine kompetencer for at bedømme, om du kan få adgang til uddannelsen. 

Læs mere om optagelse på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Økonomi

I den sejltid, der går forud for uddannelsen på skole, bliver der udbetalt løn. Undervisningen på skolen er gratis.

Du har mulighed for at få SU under skoleforløbene.

Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om: 

Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Fremtidsmuligheder

Med skibsførereksamen får du bevis som styrmand af 2. grad og kan sejle som styrmand i alle størrelser skibe. Efter et års tjeneste som styrmand, kan du få sønæringsbevis som styrmand af 1. grad, der giver ret til at sejle som overstyrmand i alle størrelser skibe. Efter yderligere sejltid kan du opnå sønæringsbevis som skibsfører, der giver ret til at føre alle skibe i alle områder.

Mere uddannelse

Som skibsføreruddannet kan du deltage i en række korte specialiserede efteruddannelseskurser, f.eks. Advance Course for olie-, gas- og kemikalietankskibe. Du lan læse mere om disse på søfartsskolernes hjemmesider. Rederiforeninger og Søfartens arbejdsmiljøråd arrangerer og afholder også en lang række ledelsesudviklende kurser beregnet på seniorofficerer i den danske handelsflåde.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information