Nedriver
Andre uddannelser

Nedriver

På uddannelsen til nedriver lærer du at foretage nedrivning på et byggefagligt grundlag, så det er forsvarligt for både mennesker og miljø.

Fakta

Navn:
Nedriver
Type:
AMU-kontraktuddannelse
Varighed:
1½ år
Adgangskrav:
18 år. Kontrakt med en virksomhed
Økonomi:
Løn under uddannelse; deltagerbetaling og VEU-godtgørelse under kursusophold

Du får fx viden om bygningers stabilitet, og du lærer at håndtere maskiner, materialer og byggeaffald sikkert.

Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte. Du kan have erfaring fra byggebranchen, men det er ikke et krav.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Som nedriver er du med til gøre bebyggede arealer klar til nye byggeprojekter. Du deltager også i forarbejdet, når ældre bygninger skal saneres og sættes i stand.

Nedrivning kan desuden foregå andre steder, hvor der er brug for at renovere, fx i skibe og tog.

På uddannelsen får du alsidig viden om konstruktioner og materialer, og du lærer, hvordan byggematerialer nedbrydes, sorteres og genanvendes eller bortskaffes.

Du får indgående kendskab til arbejdsmiljø og sikkerhed, og du lærer at forebygge uheld og ulykker på byggepladsen.

Desuden lærer du at udføre krævende nedrivningsopgaver, fx i ustabile bygninger, som er skadet af brand eller storm. Eller ved miljøsanering, hvor du håndterer sundhedsskadelige stoffer som asbest, PCB og bly.

Generelle færdigheder

Ud over viden om nedrivning får du generelle byggefaglige færdigheder. Du lærer fx at arbejde sikkert med værnemidler, stilladser, værktøj og entreprenørmaskiner.

Ikke mindst lærer du at samarbejde og kommunikere med maskin- og kranførere for at undgå ulykker.

Indhold

Du får bl.a. undervisning i

  • Lovgivning og miljøforhold
  • Betjening af værktøj og maskiner
  • Materialelære
  • Bygningstyper og bygningsstabilitet
  • Indvendig og udvendig nedrivning
  • Nedrivning af produktionsanlæg

Du tager desuden de certifikater, der er nødvendige for at arbejde med stillads, truck, kran og renovering af bygninger, der indeholder asbest og andre farlige materialer.

Derudover indeholder uddannelsen den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppen.

Opbygning

Nedriver er en kontraktuddannelse, der består af både en praktisk og en teoretisk del.

Uddannelsen veksler mellem arbejde i en virksomhed og AMU-kurser. Skoledelen varer 20 uger fordelt over 10 moduler.

Fagoversigt

Skoledelens moduler består af AMU-kurser.

Find link til uddannelsens modulplan hos Byggeriets Uddannelser.

Uddannelsessted

Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Learnmark Horsens.

Eksamen

De enkelte fag afsluttes med en prøve.

Varighed

Uddannelsen varer 1½ år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed.

Skoleopholdene varer sammenlagt 21 uger.

Har du gennemført nogle af de AMU-kurser, som indgår i uddannelsen, og/eller har du erfaring fra branchen, kan du eventuelt blive nedriver på reduceret tid.

Optagelse og adgang

For at begynde på uddannelsen skal du være over 18 år, og du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed.

Økonomi

Løn under uddannelse

Du indgår kontrakt med en virksomhed og aflønnes som ansat medarbejder.

Deltagerbetaling

AMU-kurserne koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. Se Økonomi under AMU.

VEU-godtgørelse

Under dit kursusophold kan virksomheden søge VEU-godtgørelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Læs om VEU-godtgørelse.