Akademiuddannelsen i vvs-installation
Kursus

Gasteknisk teori (akademiuddannelsen i vvs-installation)

På modulet lærer du om installationer hos den almindelige forbruger samt mindre F-gasinstallationer.

Fakta

Navn:
Gasteknisk teori
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du beskæftiger dig bl.a. med gasforsyningssystemer og installationer, dimensionering og etablering af gastekniske anlæg samt gasforbrugende apparater.   

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du får viden om gassens egenskaber og forbrænding, gasforbrugende apparater, dimensionering af gastekniske anlæg samt myndighedsbestemmelser og regler på det gastekniske område – herunder autorisationer og certifikater.

Du lærer:

  • at vurdere gas- og varmetekniske installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger
  • at formidle den valgte løsning til brugere og samarbejdspartnere
  • at dimensionere og etablere almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Modulet kan udbydes af:

Eksamen
​Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide
Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • Relevant erhvervsuddannelse, dvs. Smedeuddannelsen (med specialer) eller VVS-uddannelsen
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU eller EUV)
  • En gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Få mere at vide

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.