Akademiuddannelsen i informationsteknologi
Kursus

UX til virtual reality (akademiuddannelsen i informationsteknologi)

Du lærer at forstå teknologiens oplevelsesmæssige betydning og anvendelsesmuligheder inden for erhvervs- og underholdningsindustrien.

Fakta

Navn:
UX til virtual reality
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du lærer også at strukturere store mængder information i et menufrit interface og at anvende vedtagne standarder inden for udvikling af grafiske VR-bruger-grænseflader (GUI).

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

​Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

I undervisningen indgår emner som den digitale teknologis grundlæggende funktionalitet, kropslig læring i virtual reality (VR), kategorisering af egnede VR-oplevelser og designmæssig brobygning mellem den virtuelle oplevelse og den ikke-virtuelle oplevelse. 

Kurset kvalificerer dig til at:

  • diskutere VR-teknologiens oplevelsesmæssige potentialer og begrænsninger
  • håndtere en informationsarkitektur og omsætte denne til brugervenligt grafisk design i VR
  • deltage i udvælgelse, udvikling og anvendelse af digitale teknologier i forhold til VR-oplevelsesdesignprodukter
  • tilegne dig ny viden indenfor VR design, brugerflader og anvendelsesmuligheder.

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning.

Eksamen

Modulet afsluttes med en mundtlig prøve, kombineret med et praktisk projekt og en skriftlig opgave.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Det anbefales, at du har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C og engelsk niveau C.

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse