Akademiuddannelsen i energiteknologi
Kursus

BedreBolig-rådgiver l (akademiuddannelsen i energiteknologi)

På modulet lærer du at hjælpe boligejere med at spare på energien, fx at igangsætte energiforbedrende projekter i deres bolig.

Fakta

Navn:
BedreBolig-rådgiver
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Efter forløbet kan du bl.a. rådgive om langsigtet energioptimering og præsentere en BedreBolig-plan for dine kunder.

Modulet er målrettet håndværkere, arkitekter, konstruktører og ingeniører og andre fagfolk, der i forbindelse med deres job skal fungere som specialister i energirenovering.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

På modulet lærer du at foretage opmålinger, beregninger og analyser af boliger, som skal energirenoveres. Du lærer også at udføre helhedsvurderinger med udgangspunkt i brugeradfærd, økonomi, arkitektur, komfort, gennemførlighed, indeklima og energibesparelser.

Efter forløbet kan du varetage hele rådgivningsprocessen fra den første indledende samtale, kortlægning af boligen, udarbejdelse af plan for mulige energibesparelser og -forbedringer, igangsætning og styring af byggeprocessen, herunder koordinering af håndværkere, og til sidst aflevering og opfølgning.

Modulet indeholder både en teoretisk del og en praktisk del, hvor du udarbejder en BedreBolig-Plan for enfamiliehuse. Den teoretiske del er fælles for Energikonsulent I (EK I) og BedreBolig-rådgiver I (BB I). PÅ modulets anden del, vælger du mellem to retninger: EK I og/eller BB I. De to retninger afsluttes med hver sin prøve.

Undervisningen

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsesteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

BedreBolig-rådgiver er valgfrit på akademiuddannelsen i energiteknologi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Læs mere om certificering som boligrådgiver på Energistyrelsens hjemmeside.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Bemærk, at studieordningen stiller krav om specifikke byggefaglige kompetencer. Kontakt uddannelsesstedet for detaljeret information.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse