Akademiuddannelsen i automation og drift
Kursus

Udvikling af automatiske styringer (akademiuddannelsen i automation og drift)

Du får forudsætninger for at arbejde med styringsteknik og udvikling af styring med PLC - Programmable Logic Controller.

Fakta

Navn:
Udvikling af automatiske styringer
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Herunder viden om teknologier og regler på området.

OBS: Modulet erstattes fra januar 2022 af faget Styring og regulering som obligatorisk modul.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig bl.a. kompetencer til at analysere behov for udvikling og ændringer i relation til styring af en mindre maskine, og du kan foretage funktionsafprøvning i forbindelse med udvikling af styringer.

Du lærer om:

  • Styringstekniske begreber, teorier og metoder, der anvendes inden for industriel automation
  • Aktuatorer (dvs. motorer til at bevæge eller styre en mekanisme eller et system), sensorer og PLC-hardware
  • Motorstyring
  • Udvikling af operatørinterface
  • Opbygning og afvikling af PLC-programmer og industriel kommunikation
  • Udvikling og dokumentation af sikre styringer til mindre maskiner

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Modulet kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i automation og drift, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling. Prisen kan variere og afhænger bl.a. af antal ECTS og undervisningsformen, fx om undervisningen tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

SVU

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). 

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. 

Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)