Hænder der klapper
Kursus

Revenue Management (akademiuddannelsen i service og oplevelser)

Du lærer hvordan Revenue Management (indtægtsstyring) kan bruges til at udvikle virksomhedens produkter, yde bedre kundeservice og øge salget.

Fakta

Navn:
Revenue Management (akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi)
Type:
Akademiuddannelse
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du lærer hvordan data kan give dig øget indsigt i kundernes ønsker og behov. Det giver mulighed for at ændre og skabe nye produkter og serviceydelser, der i højere grad matcher kundernes behov og dermed kan bidrage til mersalg.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Undervisningen giver dig viden om vigtige teorier og metoder inden for Revenue Management (indtægtsstyring), så du kan bruge til at øge din viden om dine kunders ønsker og behov. Det kan give større kundetilfredshed og skabe muligheder for et øget salg.

Du arbejder med:

  • Segmentering, forecasting og budgettering
  • Prisstrategier og prissætning
  • Konkurrentanalyse og prisevaluering
  • Distributionskanaler
  • Revenue Management systemer
  • Ekstern evaluering

Undervisningen

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Modulet kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning.

Eksamen

Skriftligt afgangsprojekt med mundtligt forsvar.

Værd at vide

Modulet er obligatorisk på akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse