Speciale
Om specialet
Du lærer at bruge kamera, fotoudstyr og digitale fototeknikker.
Du øver dig i billedkomposition og brug af lys og lærer at formidle budskaber og fortælle historier med dine billeder.
Fagligt indhold
Du arbejder bl.a. med:
- At redigere billeder og skabe det udtryk, du ønsker
- At udvikle idéer og koncepter, der giver dine projekter personlig stil
- At finjustere din brug af lys og kamerateknik
- At udforske forskellige fotogenrer, som portræt, arkitektur og reportage
- At gøre dine billeder klar til fremvisning, fx til udstillinger eller kundepræsentationer
På hovedforløbet er du lærling på en arbejdsplads en stor del af tiden. Du bliver oplært af kolleger og lærer at løse opgaver inden for dit speciale.
Du arbejder sammen med de andre ansatte og får erfaring med hverdagen i jobbet.
Du har det ansvar, der følger med at være ansat med løn. Arbejdspladsen har også ansvar for dig og skal sikre, at du lærer det, du skal.
Læs mere:
Som en del af oplæringen skal du ind imellem tilbage på erhvervsskolen og have skoleundervisning.
På fotograf har du 40 ugers skoleundervisning, fordelt på mindst fire skoleperioder.
Læs mere:
Adgangskrav
Fotograf er det eneste hovedforløb på uddannelsen til fotograf. For at få adgang til hovedforløbet skal du:
- Have gennemført uddannelsens grundforløb og bestået grundforløbsprøven
- Have taget bestemte fag og certifikater på grundforløbet
- Have en læreplads (dvs. en uddannelsesaftale med en arbejdsplads)
Se, hvilke fag du skal tage på grundforløbet i artiklen om uddannelsen til fotograf.
Læs mere:
Se skoler, der udbyder Fotograf
Du er tilknyttet en erhvervsskole under hele dit hovedforløb.
Værd at vide
Du får lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, både i læreplads- og skoleperioderne.
Din startløn som lærling (under 25 år) er typisk ca. dobbelt så høj som SU for udeboende over 20 år. Din lærlingeløn stiger, mens du er under uddannelse.
Læs mere:
Du afslutter din uddannelse som fotograf med en svendeprøve.
Uddannelsen er på niveau 4 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere: