Speciale
Om specialet
Du øver dig i at polstre nye møbler fra bunden og at restaurere ældre møbler. Du lærer at bruge både traditionelle håndværksteknikker og industrielle maskiner.
Du lærer også om møbelstoffer og deres forskellige egenskaber.
Fagligt indhold
Du arbejder bl.a. med:
- At montere fjedre, skum og vat
- At betrække med stof eller læder
- At vælge møbelstoffer ud fra slidstyrke, farve og struktur, så det passer til møblet og kundens ønske
- At fjerne gammel polstring og vurdere møblers tilstand
- Computerstøttede designværktøjer (cad-programmer) til at designe møblers form og betræk
På hovedforløbet er du lærling på en arbejdsplads en stor del af tiden. Du bliver oplært af kolleger og lærer at løse opgaver inden for dit speciale.
Du arbejder sammen med de andre ansatte og får erfaring med hverdagen i jobbet.
Du har det ansvar, der følger med at være ansat med løn. Arbejdspladsen har også ansvar for dig og skal sikre, at du lærer det, du skal.
Læs mere:
Som en del af oplæringen skal du ind imellem tilbage på erhvervsskolen og have skoleundervisning.
- På møbelpolstrer har du 30 ugers skoleundervisning fordelt på seks skoleperioder.
Læs mere:
Adgangskrav
Møbelpolstrer er et hovedforløb på boligmonteringsuddannelsen. For at få adgang til hovedforløbet skal du:
- Have gennemført uddannelsens grundforløb og bestået grundforløbsprøven
- Have taget bestemte fag og certifikater på grundforløbet
- Have en læreplads (dvs. en uddannelsesaftale med en arbejdsplads)
Se, hvilke fag du skal tage på grundforløbet i artiklen om boligmonteringsuddannelsen.
Læs mere:
Se skoler, der udbyder Møbelpolstrer
Du er tilknyttet en erhvervsskole under hele dit hovedforløb.
Værd at vide
Du får lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, både i læreplads- og skoleperioderne.
Din startløn som lærling (under 25 år) er typisk ca. dobbelt så høj som SU for udeboende over 20 år. Din lærlingeløn stiger, mens du er under uddannelse.
Læs mere:
Du afslutter din uddannelse som møbelpolstrer med en svendeprøve.
Uddannelsen er på niveau 4 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Kvalifikationsrammen går fra niveau 1 til 8 og beskriver, hvad du kan forvente at lære.
Læs mere:
Senest opdateret 16. juli 2025