STUDIE- OG KARRIEREDAG 2017 ER AFLYST

Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Studie- og Karrieredag den 18. og 19. januar 2017 i Aarhus er aflyst.

Vores samarbejdspartner Forlaget KSI A/S, der står bag den samtidige messe, Uddannelse Uden Grænser (UUG), har aflyst messen, og firmaet har indgivet en konkursbegæring.

Ved Studievalg Østjylland har vi desværre ikke mulighed for at køre Studie- og Karrieredag videre uden KSI, da det er KSI, der finansierer lokaleleje og bustransport til eleverne til arrangementet.

Vi er meget kede af at måtte skuffe de mange elever, der allerede er tilmeldt arrangementet. Vi vil i stedet opfordre til at benytte de åbent hus-arrangementer, der er på alle de videregående uddannelser rundt om i landet i løbet af foråret.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til oestjylland@studievalg.dk.

Studie- og Karrieredag 2017

Studie- og Karrieredag 2017 er aflyst