Still - optagelsesfilm
Artikel

Ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse

Du skal søge digitalt på www.optagelse.dk. Her skal du logge ind med din NemID, og derefter bliver du automatisk ledt igennem ansøgningsskemaet. Inden du kommer så langt, er det en god ide, at du er afklaret om, hvilke uddannelser, du vil søge ind på.
Still - optagelsesfilm

 

Studievalgs film om ansøgning her

Den giver dig et hurtigt overblik over ansøgningsprocessen og det vigtigste begreber, når du skal søge videregående uddannelse.

 

Uddannelser i prioriteret rækkefølge

Prioriteringsliste
Find de uddannelser, du vil søge ind på

Du kan søge op til otte uddannelser - fx den samme uddannelse otte forskellige steder i landet eller otte helt forskellige uddannelser, - og du må også nøjes med at søge én.

Det er vigtigt, at du ved alt om de uddannelser, du vil søge ind på. Du kan læse om uddannelserne på ug.dk og hvis du vil have mere specifik viden om eksempelvis uddannelsens faglige indhold, struktur og jobmuligheder efter endt uddannelse, så er uddannelsernes egne hjemmesider gode. Det er også en rigtig god ide at besøge uddannelsen enten i forbindelse med studiepraktik eller et åbent hus-arrangement.

Rækkefølgen, du vælger at søge i, er vigtig, idet du kun kan blive optaget på én uddannelse. Du vurderes i rækkefølge efter dine prioriteringer, og du bliver tilbudt plads på den højest prioritetede af de uddannelser, hvor du kan komme ind. KOT (det koordinererede tilmeldingssystem) vil altså tilbyde dig den bedst mulige plads.

Adgangskrav

Du skal selvfølgelig opfylde adgangskravene til uddannelsen. Disse kan du finde på UddannelsesGuidens artikel om den uddannelse, du vil søge ind på.

Adgangskrav, ansøgning, adgangsgrundlag
Hvis ikke du efterlever adgangskravene, bliver du ikke optaget.

Der er forskel på adgangskravene til de videregående uddannelser. De fleste videregående uddannelser kræver en gymnasial uddannelse, samt at man også opfylder visse specifikke adgangskrav, som kan være visse fag på bestemte niveauer eller krav om visse fag med minimumskarakterer.

Specifikke adgangskrav er krav om, at du skal have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Sprogkrav er krav til sprogkundskaber i dansk eller engelsk, se også afsnit 6 

Adgangskravene gælder, uanset om du søger optagelse via kvote 1 eller kvote 2. Hvis du ikke opfylder kravene, kan du være sikker på et afslag, også selv om der er ledige pladser på den uddannelse, du søger.

Du kan læse mere om adgangskrav i denne artikel.

Karakterkrav er krav om, at du har bestemte minimumskarakter i krævede fag, eller at du har et bestemt minimumsgennemsnit fra den gymnasiale eksamen. Karakterkrav er forskellige på de forskellige uddannelsesinstitutioner, og skal derfor findes på uddannelsens egen hjemmeside. En samlet oversigt over nye og kommende karakterkrav samt lokale krav kan findes her. 

Karakterkrav må ikke forveksles med adgangskvotienter.Der er mange, der tror, at adgangskvotienten er et adgangskrav. Altså at man skal have bestemt gennemsnit for at kunne søge ind på en videregående uddannelse. En adgangskvotient er et tal, der fortæller, hvad det laveste gennemsnit var blandt de kvote 1-ansøgere, som kom ind på en given uddannelse ved den seneste optagelse. Adgangskvotienter opstår som følge af adgangsbegrænsning. Alle uddannelser har et vist antal pladser. Er der flere ansøgere til en uddannelse, end der er pladser, bliver der adgangsbegrænsning. En adgangskvotient må altså ikke forveksles med et adgangskrav. Der vil komme en ny adgangskvotient efter den næste optagelse. 

Bestået adgangsprøve er krav om, at du består en adgangsprøve, som afholdes i løbet af foråret. Bemærk, at uddannelser, der udelukkende optager ansøgere efter en adgangsprøve (100 % kvote 2) som udgangspunkt har ansøgningsfrist den 15. marts kl. 12. Du kan kun komme i betragtning til en studieplads, hvis du opfylder adgangskravene.

Når du søger optagelse på en uddannelse via Optagelse.dk, kan du på den enkelte uddannelse finde information om uddannelsens adgangskrav. 

Gymnasial supplering

Mangler du fag for at kunne søge optagelse
Mangler du fag for at kunne søge optagelse?

Hvis du ikke har de fag, der skal til for at opfylde de specifikke adgangskrav, så er der stadig en mulighed, for at du kan søge ind på en videregående uddannelse. Du kan således suppleret din gymnasiale eksamen med ekstra fag eller højere niveauer. Dette gøres via Gymnasiale Supplerings Kurser (GSK). Kun fag, der er adgangsgivende til de videregående uddannelser, udbydes som GSK.

Hvis man mangler ét niveau i ét fag, kan man tage det som sommersupplering og søge om betinget optagelse. Det vil sige, at man søger om at blive optaget, forudsat at man opfylder de specifikke adgangskrav ved studiestart. Man skal altså bestå det sommersuppleringskursus man er i gang med, for at blive optaget. Hvis man søger om betinget optagelse, skal man senest 5. juli indsende dokumentation for at man er optaget på et sommersuppleringskursus til de(t) uddannelsessted(er), som man søger optagelse på. Inden studiestart skal man dokumentere, at man har bestået faget.

GS-kurser er gratis, hvis man påbegynder undervisningen senest 1. oktober to år efter, man har afsluttet sin gymnasiale uddannelse. 

Når man har afsluttet en gymnasial uddannelse, har man ikke længere mulighed for at forbedre sit gennemsnit, så de karakterer, du opnår på GSK bliver ikke en del af dit gymnasiale eksamensbevis, men bliver noget ekstra man kan vedlægge, når det er relevant.

Du kan læse meget mere om GSK på gsdanmark.dk - her kan du også læse om reglerne for SU, ansøgningsfrister og om mulighederne for at læse GSK som fjernstudie.

Hvis du søger ind på en videregående uddannelse på baggrund af en erhvervsuddannelse og skal have læst en række fag op, kan du kan du tage GS-kurser, hvis du har mindst et fag på C-niveau. Alternativt har du mulighed for at tage enkeltfag på HF eller et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

 

 

Kvote 1 eller kvote 2?

Kvote 1 og kvote 2

Kvote 1

Optagelse gennem kvote 1 sker ud fra gennemsnittet fra din gymnasiale eksamen. I kvote 1 optages der således efter faldende kvotient. Det vil sige, at ansøgere med de højeste gennemsnit optages frem for dem med lavere gennemsnit.

Hvis du søger ind på en videregående uddannelse senest 2 år efter, du har afsluttet din gymnasiale eksamen, får du en bonus for tidlig studiestart. Det betyder, at dit gennemsnit bliver ganget med 1,08, hvis du søger optagelse på en videregående det år, du bliver student og de 2 efterfølgende år.

Der er nogle uddannelser, der har fri adgang for alle ansøgere, der opfylder de specifikke adgangskrav. Andre uddannelser igen har en garantikvotient. Hvis garantikvotienten eksempelvis er 6,0, betyder det at alle ansøgerne, der opfylder de specifikke adgangskrav og har et gennemsnit på  6,0 eller derover, så er man garanteret optagelse.

Ansøgningsfristen i kvote 1 er den 5. juli kl. 12:00.

Kvote 2

Optagelse gennem kvote 2 sker ud fra den enkelte uddannelses vurderingskriterier! Nogle steder er det karakterer i udvalgte fag, andre steder er det erhvervserfaring, udlandsophold og højskolekurser, så det er vigtigt, at man altid tjekker de specifikke krav på hver eneste uddannelse, man vil søge. Undersøg også om uddannelsesstedet vil have dokumentation for de aktiviteter, man ønsker bedømt – det vil de fleste. Dokumentationen kan ofte fremsendes indtil 5. juli. Desuden skal man til mange uddannelser skrive en motiveret ansøgning og et CV.  

På de korte og mellemlange videregående uddannelser er antallet af pladser i kvote 2 på mellem 25 og 50 % af det samlede optag. På de fleste universitetsuddannelser er antallet af pladser i kvote 2 kun omkring 10 %. Nogle uddannelser SKAL altid søges igennem kvote 2 - det er især uddannelser, der optager ansøgere på baggrund af en optagelsesprøve.

På uddannelsernes egne hjemmesider kan du finde deres kriterier for vurdering af ansøgere i kvote 2. Det kan være en god ide, at kontakte vejlederne på selve uddannelsesinstitutionen, hvis du har spørgsmål til kvote 2-optaget på uddannelsen. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Studievalg, hvis du er i tvivl, om kvote 1 og/eller kvote 2.

Nogle uddannelser har deres eget optagelsessystem og derfor også andre frister. Det kan ses på ug.dk. Eksempler: Forsvaret, Politiet og musikkonservatorierne.

Vær opmærksom på at ansøgere, der søger optagelse på baggrund af en erhvervsuddannelse eller HF-enkeltfag og ikke har en hel gymnasial uddannelse, kun kan søge igennem kvote 2. 

Ansøgningsfristen i kvote 2 er den 15. marts kl. 12:00

Søger du i kvote 2 bliver du også vurderet i kvote 1.

Bemærk! Der er en række uddannelser med ansøgningsfrist den 15. marts. Klik her for at se en oversigt over disse

Standby

Hvad er det nu med standby?

Ligger du lige under det ”krævede” for at blive optaget på en uddannelse, kan du komme i betragtning til en standby-plads, hvis du på ansøgningsskemaet aktivt har sat kryds ved standby. 

Hvad er en standbyplads?

Standby kan betragtes som en prioriteret venteliste, der betyder, at man senest kommer ind året efter - hvis man søger igen. Flere at dem, der er blevet optaget på en standbyplads vil blive tilbudt at begynde allerede samme år, som de har fået pladsen. Det skyldes, at der sædvanligvis er flere af dem, der får tilbudt en studieplads, der takker nej.

Standby-pladser fordeles ligesom i kvote 1 og 2, altså efter faldende kvotient og vurderingskriterier.

Hvis du bliver optaget på en standby-plads, bliver du ikke optaget på en lavere prioritet på din ansøgning.

Hvis du får en standby-plads, men ikke får tilbuddet om at begynde i år, vil du få et tilsagn om optagelse til næste år, hvor du igen skal søge på helt almindelig vis og vedlægget tilsagnet. Du er ikke bundet af tilsagnet. Du kan således godt søge ind på andre uddannelser, selvom om du har tilsagn om optagelse på en bestemt uddannelse.

Hvornår skal man søge en standbyplads?

Standby-plads kan være en fordel, hvis man specielt brænder for én uddannelse og er villig til at vente op til et år på at få en studieplads. Det kan samtidig være en hæmsko for dem der gerne vil i gang med det samme. 

Du kan læse meget mere om standby i ug.dk's artikel.

Optagelse.dk

Det er obligatorisk for alle ansøgere at søge optagelse digitalt via www.optagelse.dk. Hvis du er dansk ansøger, skal du bruge NemID til at søge. Med NemID, kan du logge dig ind, udfylde, godkende og underskrive din ansøgning. Du skal godkende og underskrive hver af dine ansøgninger.

Denne fremgangsmåde vil give dig mulighed for:

  • at trække eksamensbeviser fra Eksamensdatabasen (hvis din adgangsgivende eksamen er fra 2004 eller nyere)
  • at tilføje nye ønsker frem til 5. juli kl. 12.00
  • at ændre i prioriteringsrækkefølgen frem til 5. juli kl. 12.00
  • at fortryde afsendelse af ansøgning frem til 5. juli kl. 12.00
  • at oploade og tilknytte bilag til din ansøgning

Hvis du ikke har NemID, kan du gratis bestille den på www.nemid.nu. Læs mere på www.optagelse.dk.

På www.optagelse.dk kan du finde brugervejledninger til den digitale selvbetjeningsløsning.

Svar

Du får svar d. 28. juli.

Det er ikke en plads, du får, men et tilbud om en plads. Det vil sige, at du skal meddele uddannelsesinstitutionen, om du vil have pladsen eller ej inden for en given frist på ca. en uge.

Er du ude at rejse og ikke selv kan bekræfte din studieplads, skal du give nogen en fuldmagt, så de kan svare på dine vegne.

Hvis du ikke får tilbudt en plads eller en standby-plads, er du blevet afvist. Sammen med afvisningen får du en liste over de uddannelser, der pr. 28. juli har ledige pladser, og du kan nu vælge at søge en af disse. Kontakt eventuelt Studievalg, hvis du vil have et overblik over dine muligheder for at søge en ledig plads.

Hvis du takker nej, tæller det ikke som en optagelse, og det formindsker ikke dine chancer for optagelse senere. Hvis du siger nej, kan du stadig søge en af de ledige pladser, hvis der er uddannelser, du hellere vil begynde på.