Artikel

Studieskift - videre til en ny uddannelse?

Der er ofte mange overvejelser og individuelle overvejelser forbundet med et studieskift. For nogen ligger skiftet tidligt i en uddannelse, for andre sent. I Studievalg vil vi gerne bidrage til at hjælpe dig videre.
Studieskift

Onsdag den 3. maj kl. 9.30 - 12.30 afholder Studievalg Danmark, Center Nordjylland en workshop om studieskift.

Workshoppen er målrettet dig, der er stoppet på en videregående uddannelse, og er uafklaret i forhold til valget af en ny videregående uddannelse. Formålet med workshoppen er at sætte fokus på studieskiftet, og gennem inddragelse af de fremmødte deltageres erfaringer kvalificeres det nye uddannelsesvalg. Din bevidsthed om, hvad der ligger til grund for dit valg af uddannelse og karriere udvides og udfordres du gennem vekslende arbejde med individuelle øvelser, øvelser sammen med de andre deltagere og oplæg fra Studievalg-vejlederne. Sigtet er at give dig indsigt i egne værdier og de parametre, der kan ligge til grund for et valg samt at give dig en bevidsthed om mulige valgstrategier. Du får desuden redskaber til at undersøge muligheder nu og i fremtiden.

Workshoppen afvikles i Studievalgs lokaler i Slotsgade 27, 9000 Aalborg

Tilmelding nødvendig her 

Har du spørgsmål til workshoppen eller er i tvivl om det er noget for dig, er du velkommen til at sende en mail til nordjylland@studievalg.dk