Danmarkskort med Nordjylland fremhævet
Artikel

Om Studievalg Nordjylland

Nyttig information om Studievalg Nordjyllands vejledningstilbud til dig

Studievalg Nordjylland

Studievalg Nordjylland er et institutionsuafhængigt vejledningscenter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse, og vi har til opgave at vejlede om valg af videregående uddannelse og erhverv i hele landet.

Vores vejledere er alle uddannede og har et stort kendskab til de mange muligheder inden for de ordinære videregående uddannelser og om efter- og videreuddannelse på videregående niveau samt om økonomi under uddannelse (SU og SVU). Studievalg Nordjylland er administratorer af SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte) til efter- eller videreuddannelse på videregående niveau.

Studievalg Nordjylland har overordnet to målgrupper:

  • Elever i ungdomsuddannelserne i Region Nordjylland
  • Unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne 

For at kunne yde en kvalificeret og mest muligt sammenhængende vejledning, arbejder vi i det daglige tæt sammen med blandt andet:

  • Vejledere ved ungdomsuddannelserne
  • Vejledere ved de videregående uddannelser
  • Virksomheder og organisationer i Nordjylland

Bag Studievalg Nordjylland står et konsortium bestående af: Handelsskolen Tradium, Professionshøjskolen University College Nordjylland (inklusiv det fusionerede NOEA) og Aalborg Universitet. Konsortiet har tegnet kontrakt med Undervisningsministeriet om driften af Studievalg.

Formålet med vejledningen

Det overordnede mål for al vejledning i Studievalg Nordjylland er, at den vejledningssøgende får styrket sin valgkompetence, forstået som evnen til at træffe et velinformeret, velunderbygget, realistisk og meningsfuldt valg af videregående uddannelse og erhverv. 

Målets vigtigste budskab er, at Studievalgs vejledere altid respekterer, at den vejledningssøgende selv træffer alle valg. Vi bestræber os på at hjælpe den vejledningssøgende til at få indsigt i egne interesser, ambitioner og evner for herigennem at få overblik over konkrete muligheder i relation til uddannelses- og erhvervsvalget. Vi forsøger at bidrage til, at den vejledningssøgende på egen hånd kan træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Ved på den ene side at sætte processer i gang hos den vejledningssøgende og på den anden side ved at tilføre den nødvendige information og/eller redskaber.

Vores vejledningsindsats

På ungdomsuddannelserne
I løbet af et skoleår bruger Studievalg Nordjyllands vejledere en meget stor del af ressourcerne på vejledningen på ungdomsuddannelserne i Region Nordjylland. 

En væsentlig del af tiden bruges på de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX og HTX) og VUC , hvor der afvikles kollektiv, gruppevis og individuel vejledning.

Den kollektive vejledning er i reglen obligatorisk og består af en række oplæg, der er specielt tilrettelagt for de enkelte klassetrin, hvor der er fokus på information, inspiration og indkredsning af elevernes valg af videregående uddannelse og erhverv.

Den gruppevis og individuelle vejledning er frivillig og særligt tiltænkt elever med et udvidet vejledningsbehov. Hermed menes eksempelvis elever, der bliver den første student i familien og mangler sparring til deres uddannelsesvalg eller elever, der grundlæggende er i tvivl om deres uddannelsesvalg.

Den individuelle vejledning afvikles som træffetider på skolerne, hvor det er muligt at komme og få en snak med vejlederen om videregående uddannelse og erhverv.

På erhvervsuddannelserne afholdes der typisk et oplæg på grundforløbene, som har til formål at øge elevernes kendskab til, hvad de med deres erhvervsuddannelse har af videre muligheder i forhold til videregående uddannelse. Derudover vil de også få kendskab til Studievalg Nordjylland samt hvilken vejledning vi kan tilbyde.

På hovedforløbene inviteres interesserede elever til Studie- og Karrieredag, Studievalg Nordjyllands eget vejledningsarrangement i Aalborg Kongres & Kultur Center. Sideløbende med arrangementet  foregår uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser. På træffet vil der blive afholdt en række oplæg, som er særligt tilrettelagt for erhvervsuddannelseselever. På oplæggene får de interesserede uddybende information om deres muligheder for videregående uddannelse inden for deres interessefelt.

For unge og voksne uden for uddannelsessystemet
Vejledningen af unge og voksne uden for ungdomsuddannelserne foregår dels ved åbne arrangementer i regionen og dels i vores vejledningsbutik i Aalborg. Her kan man uopfordret opsøge vejledning pr. mail, telefon eller ved personligt fremmøde i åbningstiden.

Ring, skriv eller kig forbi!

Kontakt Studievalg Nordjylland, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit valg af videregående uddannelse. Det kan f.eks. være om dine uddannelsesmuligheder, optagelsesregler, adgangskrav, kvote 1 og kvote 2 eller om økonomi (SU og SVU).

Du kan komme i kontakt med Studievalg Nordjylland på forskellige måder. Du kan ringe til os eller kigge ind i vores vejledningsbutik.

Du kan også skrive en mail. Vi svarer indenfor to arbejdsdage.

 

Studievalg Nordjylland - hvis du vil videre!

Studievalg Nordjylland

Slotsgade 27
9000 Aalborg

Telefon: 98 10 19 11
E-mail: nordjylland@studievalg.dk

Åbningstider

Mandag: kl. 11.00 - 15.00
Tirsdag: kl. 11.00 - 15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 11.00 - 17.30
Fredag: Lukket

Tidsbestilling er ikke nødvendig. Du skal blot møde op i åbningstiden.

In English

Ansatte hos Studievalg Nordjylland