Tre typer euv
En erhvervsuddannelse for voksne kan planlægges på tre måder – afhængigt af din erfaring og uddannelse. Skolen vurderer på baggrund af din realkompetencevurdering (rkv), hvilket uddannelsesforløb, du skal følge.
Hvis du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, kan skolen på baggrund af din realkompetencevurdering afgøre, at du skal tage euv1.
Det betyder, at du:
- Tager uddannelsen uden grundforløb og uden oplæring i virksomhed. Det betyder, at du kun skal gennemføre skoleundervisningen på hovedforløbet
- Får forkortet skoleundervisningen på hovedforløbet med mindst 10 %
Har du mindre end 2 års relevant erfaring eller en uddannelse, kan skolen på baggrund af din realkompetencevurdering afgøre, at du skal tage euv2.
Det betyder, at du:
- Måske skal tage hele eller dele af grundforløb 2
- Gennemfører hovedforløbet med både oplæring i en virksomhed og skoleperioder
- Får forkortet skoleundervisningen på hovedforløbet med mindst 10 %
Læs mere:
Har du ikke en uddannelse eller relevant erhvervserfaring, kan skolen på baggrund af din realkompetencevurdering afgøre, at du skal tage euv3.
Det betyder, at du følger det samme uddannelsesforløb som elever og lærlinge under 25 år.
Læs mere:
Kontoruddannelsen og finansuddannelsen tages altid med eux. Med eux bliver du både faglært og student.
Det betyder, at du skal tage et studieår, der varer 1 år, hvis du vil i gang med kontor- eller finansuddannelsen. Formålet er at styrke din faglighed gennem en række fag på gymnasialt niveau, der er relevante for uddannelsen. Studieåret kaldes også det studiekompetencegivende forløb.
Har du allerede en gymnasial uddannelse, kan du få afkortet grundforløbet.
Læs mere:
Realkompetencevurdering
Første skridt på vejen mod en euv er en vurdering af dine kompetencer.
Når du som voksen vil tage en erhvervsuddannelse, vurderer skolen dine erfaringer og kompetencer for at tilpasse uddannelsen til dig.
Det kaldes en realkompetencevurdering (rkv).
Læs mere:
Værd at vide
Du skal stadig opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelser, når du tager en erhvervsuddannelse som voksen.
Læs mere:
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse mere:
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 23. april 2025