Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Anden uddannelse
Om uddannelsen
Kurset er en adgangsgivende eksamen og kan tages som et 1-årigt eller 1½-årigt forløb. Det består af fem obligatoriske fag samt et eller to valgfag.
Kurset henvender sig især til faglærte eller folk med en mellemteknisk uddannelse, fx inden for bygge- og anlægssektoren eller jern- og metalområdet.
Hvad lærer du?
Du lærer fem fag på gymnasialt niveau:
- Dansk A
- Matematik A
- Fysik B
- Engelsk B
- Kemi C
Derudover vælger du et eller to valgfag. Det enkelte uddannelsessted bestemmer selv udbuddet af valgfag.
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Når du har bestået adgangskurset, får du en adgangseksamen og har mulighed for at søge optagelse i kvote 2 på ingeniøruddannelserne samt andre udvalgte bachelor- og professionsbacheloruddannelser.
På nogle ingeniøruddannelser er en andel af kvote 2-pladserne forbeholdt ansøgere med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Undervisningen består af både klasseundervisning og projektarbejde i grupper. It indgår som en del af undervisningen.
Du kan læse mere om undervisningen på uddannelsesstedernes egne hjemmesider.
Enkeltfag
Du har mulighed for at tage enkeltfag fra kurset, hvis du ønsker at supplere din gymnasiale eksamen for at leve op til adgangskravene på de uddannelser, som kurset giver adgang til.
Enkeltfagene kan være tilrettelagt som korte, intensive forløb af 3-8 ugers varighed.
Fremtidsmuligheder
I tvivl om valg af uddannelse?
Synes du, at det er svært at vælge uddannelse? Få hjælp til, hvordan du kommer videre.
Optagelse og adgangskrav
Værd at vide
Du kan søge SU eller SVU afhængigt af din situation.
SU
Du kan få SU, hvis du opfylder SU’s betingelser.
SVU
SVU er lønkompensation, du kan få, mens du tager en uddannelse i arbejdstiden.
Du kan søge SVU, hvis du:
- Har et job og har fået orlov til uddannelse
- Er optaget eller har fået tilsagn om optagelse
- Deltager i undervisning mindst tre timer om ugen
Uddannelsen er på fuldtid.
Du kan ikke modtage både SU og SVU på samme tid.
Læs mere:
Det er gratis at deltage i undervisningen.
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 2. juli 2025