ECTS-pointsystemet

ECTS viser omfanget af forskellige studieelementer på videregående uddannelser.

ECTS er et pointsystem, der giver overblik over omfanget af fag eller moduler på videregående uddannelser. 

Systemet benyttes af alle videregående uddannelser i både Danmark og i udlandet.

Hvad er ECTS-pointsystemet?

ECTS-point viser, hvor stor en del fx et fag eller modul udgør af en videregående uddannelse. Det viser ikke, hvor svært det er.

Systemet bruges også, når du søger merit for fag, du har taget på en anden uddannelse i Danmark eller i udlandet.

ECTS står for European Credit Transfer System og er et fælles europæisk system, som gør det lettere for uddannelser i forskellige lande at sammenligne og anerkende hinandens studieelementer.

Alle videregående uddannelser i Danmark bruger systemet.

Om ECTS-pointsystemet

ECTS-point viser den tid, et fag eller en aktivitet kræver:

  • 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudier
  • 30 ECTS-point svarer typisk til et semester
  • 20 ECTS-point svarer til et kortere forløb (fx et trimester)

Hvert kursus eller fag på en videregående uddannelse har et bestemt antal ECTS-point, som viser, hvor meget arbejde det kræver at gennemføre. 

Du får også point for praktik, projekter og speciale, hvis det indgår som en del af din uddannelse.

Du får kun tildelt ECTS-point, når du har bestået eksamen eller afsluttet et kursus med en godkendt vurdering. 

Du får altså ikke point blot for at møde op eller følge undervisningen.

Som udgangspunkt kan du ikke få ECTS-point for private kurser eller uddannelser.

Men en offentlig uddannelsesinstitution kan vælge at godkende din viden og erfaring som merit eller gennem en realkompetencevurdering. 

Det betyder, at du ikke behøver at følge bestemte kurser eller fag, hvis du fx har relevant erhvervserfaring eller tidligere undervisning.

Kontakt uddannelsesstedet for at høre mere om merit og realkompetencevurdering. 

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder