kandidatuddannelse i It og kognition
Kandidatuddannelse

It og kognition

Den tværfaglige uddannelse i it og kognition er engelsksproget og handler om, hvordan man skaber it-produkter, der kan gøre hverdagen lettere for mennesker.

Fakta

Navn:
It og kognition
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Kognition handler om erkendelse og anvendelse af viden. På uddannelsen får du forståelse for, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden og med deres omgivelser. Du lærer at udvikle avanceret teknologi i overenstemmelse med brugeres reaktionsmønstre og kommunikationsevner.

Kombinationen af redskabsfag og teori gør dig i stand til at udvikle ny teknologi inden for en lang række brancher. Du kan fx finde arbejde i finansverdenen eller i film- og medieindustrien.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen it og kognition foregår på engelsk og handler bl.a. om den måde, vi tænker, lærer og opfatter ting på. Uddannelsen handler om at udvikle teknologi, hvor avanceret it fungerer på baggrund af en forståelse for menneskers reaktionsmønstre og kommunikations- og interaktionsevner.

Du får undervisning i både tekniske fag og i kognitionsfag, som tilsammen giver dig en bred teoretisk og tværfaglig viden. Uddannelsen bygger på fagområderne: psykologi, datalogi og sprogteknologi.

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte foregår i grupper. Al undervisning foregår på engelsk.

Uddannelsens engelske betegnelse er IT and Cognition.

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år. Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.it.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.

Se adgangskravene under Om uddannelsen på det enkelte universitet.

Om uddannelsen på det enkelte universitet

Uddannelsen foregår i København.

Københavns Universitet (KU)

KU udbyder it og kognition som en 2-årig kandidatuddannelse.

Læs eventuelt om studiestrukturen i artiklen om Københavns Universitet.

Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesstedets studieguide.

Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant humanistisk eller naturvidenskabelig bacheloruddannelse.

Du skal desuden have engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B. Vær opmærksom på, at der fra 2020 kan være minimumskrav til karaktergennemsnittet i engelsk. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside. Her kan du også læse mere om dine muligheder for optagelse.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal. Læs mere om ansøgningsfrist og optagelse på www.ku.dk.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for forskning og udvikling. Du kan fx komme til at arbejde inden for medie- og finansverdenen eller oplevelses- og læringsindustrien.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for forskning og universitetsundervisning og medie, kultur, turisme, idræt og underholdning.

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Nyuddannedes beskæftigelse

Nedenfor beskrives beskæftigelsen for de nyuddannede i perioden 2013-2015.

Af de meget få nyuddannede (30) er godt en tredjedel beskæftiget i branchen It-konsulenter. Andre brancher er Videregående uddannelsesinstitutioner samt Hospitaler.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information