Studerende er i laboratoriet
Bacheloruddannelse

Fødevarer og ernæring

Bacheloruddannelsen er naturvidenskabelig, og du lærer om bæredygtig fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring.

Fakta

Navn:
Fødevarer og ernæring
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen lærer du at forstå fødevarers kemiske og fysiske sammensætning, forholdene mellem råvarer og bæredygtig produktion af fødevarer samt madens påvirkning af vores sundhed.

Du arbejder både teoretisk og praktisk med fagene - ofte i tæt kontakt med erhvervslivet.

Du kan desuden blive fødevareingeniør, hvis du kombinerer bacheloruddannelsen med et halvt års praktik i en fødevarevirksomhed. Du kan også vælge at læse videre på en kandidatuddannelse.

Afhængigt af dit valg af kandidatuddannelse vil du efterfølgende kunne arbejde inden for udvikling af fødevarer, kvalitetsstyring i fødevarebranchen eller inden for rådgivning, sundhedskoordinering, undervisning eller forskning.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Fødevarer og ernæring kvalificerer dig til at arbejde med bæredygtig fødevareproduktion. På uddannelsen får du en grundlæggende naturvidenskabelig viden med kurser i bl.a. matematik, biokemi og fødevarefysik.

Specialiseringer

Efter første år kan du vælge mellem tre specialiseringer:

  • Sundhed og ernæring
  • Kvalitet og teknologi
  • Fødevareingeniør

Afhængigt af hvilken specialisering du vælger, vil du i løbet af uddannelsen blive undervist i fx:

  • Fødevareproduktion, samfund og sundhed, hvor du bl.a. lærer om udvalgte råvarer, anbefalinger om næringsstoffer samt dansk fødevareindustri
  • Råvarekvalitet, herunder råvarernes struktur, egenskaber, forskellige kvalitetsbegreber, samt hvordan råvarerne kan indgå i en bæredygtig fødevareproduktion
  • Fødevarekemi, hvor du lærer om fødevarers kemiske sammensætning, og hvordan forskellige processer påvirker denne og madens smag, udseende og holdbarhed
  • Fødevaremikrobiologi, herunder brug af bakterier og gær til at produktion af fødevarer
  • Human ernæring, hvor du bl.a. lærer om energiomsætning, makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) samt udvalgte mikronæringsstoffer, og hvor du får indsigt i metoder i til bestemmelse/vurdering af ernæringsstatus og sundhedsmæssige betydninger
  • Fødevareteknologi, herunder metoder til oparbejdning og forædling af både faste og flydende råvarer med tilhørende beregninger på fx dimensionering af rør

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, laboratorieøvelser, ekskursioner og projektarbejde.

Udlandsophold

Du har mulighed for et halvt års studieophold i udlandet.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Fødevareingeniør

Hvis du ønsker at tage uddannelsen som fødevareingeniør, skal du ud over den 3-årige bacheloruddannelse have ½ års praktik. Uddannelsen varer i så tilfælde 3½ år.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og geovidenskab A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0
  • Hvis du søger i kvote 2 skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København. Ved nogle specialiseringer desuden et halvt år i Lyngby.

Læs om

Uddannelsen fødevarer og ernæring på Københavns Universitet (ku.dk)

Uddannelsen foregår i København i et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

KU udbyder også en kandidatuddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Fødevarevidenskab

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
Frederiksberg C (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i fødevarer og ernæring kan du læse videre på en naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Dine muligheder for valg af kandidatuddannelse afhænger af, hvilken specialisering du vælger.

Mulige kandidatuddannelser

Med specialisering i ernæring og sundhed kan du komme ind på:

Med specialisering i kvalitet og teknologi kan du komme ind på:

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen giver dig som færdiguddannet mulighed for at arbejde med bæredygtig produktudvikling, kvalitetsstyring og virksomhedsledelse i fødevareproducerende virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Naturvidenskabeligt arbejde

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Sammenlign uddannelser i forhold til fx studiemiljø, frafald, branche og indkomst.