Bacheloruddannelse i It-produktudvikling
Bacheloruddannelse

It-produktudvikling

Du lærer at designe, udvikle og bygge produkter og it-systemer. Du lærer også at udvikle koncepter, eksperimentere og lave undersøgelser og brugerevaluering.

Fakta

Navn:
It-produktudvikling
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen tager udgangspunkt i de tekniske discipliner i informationsteknologien. Gennem kurser i bl.a. softwareudvikling og produktdesign samt metoder for brugerinddragelse og interaktionsdesign lærer du at bruge teorierne inden for feltet og udvikle dit bud på fremtidens smarte produkter på et forskningsbaseret grundlag.

Efter bacheloruddannelsen kan du fortsætte på en kandidatuddannelse. Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder inden for konceptudvikling, design, programmering og digital produktudvikling i mange forskellige brancher.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen i it-produktudvikling kombinerer datalogiske fagligheder med industriel design og digital produktudvikling.

Områder

Uddannelsens grundlag består blandt andet af kurser i:

  • Algoritmer
  • Programmering
  • Softwareudvikling
  • Computer- og netværksarkitektur
  • Menneske-maskine interaktion (HCI)
  • Oplevelsesdesign

På uddannelsens første år gennemføres et produktdesignprojekt, hvor du arbejder fuldtid med et gruppebaseret innovationsprojekt med design af smarte produkter. Smarte produkter er typisk fysiske produkter med sensorer og aktuatorer, men det kan også være apps, smart watches, smart home-teknologier, sundhedsteknologier, interaktive møbler og byrumsinventar.

Uddannelsen giver dig kompetencer til både koncept- og idéudvikling og til teknisk implementering af smarte og digitale produkter. Du undervises desuden i forretningsmodeller samt organisations- og innovationsteori inden for it-området.

Titel

Bacheloruddannelsen giver den akademiske titel bachelor (BSc) i it-produktudvikling. 

Undervisning

Undervisningen omfatter forelæsninger og øvelser på mindre hold. Din læsegruppe er en vigtig del af studiet, og gruppearbejde fylder meget i hverdagen. I mange af kurserne får du fast arbejdsplads i et af instituttets undervisningslaboratorier.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Aarhus Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0, og du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i matematik A.
  • ​Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en optagelsesprøve. Se mere på uddannelsesstedet hjemmeside.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i it-produktudvikling foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i it kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelserne i: 

Dine konkrete muligheder afhænger af bacheloruddannelsens sammensætning.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder inden for it-branchen, hvor du kan komme til at arbejde som eksempelvis produktudvikler, interaktionsdesigner, design process manager eller softwareudvikler.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Systemudvikling, programmering og design

Få mere at vide

Se oversigt over it-uddannelser på universiteterne (futurepeople.dk)

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information