Foto af Porcelænsmaler
Job

Porcelænsmaler

Det meste porcelæn males maskinelt, men finere porcelæn bliver stadig håndmalet.

Fakta

Arbejdssteder:
Keramiske virksomheder
Stillingsbetegnelser:
Porcelænsmaler, porcelænsdrejer

Der findes ganske få porcelænsmalere, bl.a. blåmalere og overglasurmalere. De dekorerer spisestel, figurer, vaser osv. af porcelæn eller fajance med forskellige mønstre, motiver og farver. Dekorationerne bliver lavet med pensel eller sprøjtepistol.

Arbejdet udføres på fri hånd. Nogle dekorationer bliver udført, mens porcelænet står på en drejeskive. Arbejdet består typisk af almindelig serieproduktion og foregår i tæt samarbejde med andre.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af porcelænsmaler
Mussel - Det måske mest berømte danske porcelænsmønster.

Porcelænsmaling som fag udøves kun af ganske få. Produktionen på Den Kongelige Porcelænsfabrik foregår i dag for det meste i Thailand.

I Danmark er der endnu nogle uddannede såkaldte blåmalere tilbage. De er underglasurmalere, hvilket vil sige, at de dekorerer forglødet porcelæn, før der kommes glasur på. Dekorationerne udføres i koboltblå farve. De fleste blåmalere arbejder med motiverne blåblomst eller mussel.

Mussel er et mønster med blå stiliserede blomster, der stammer fra Kina. Det har været brugt som dekoration i Danmark i mere end 200 år. Dekorationerne bliver udført med pensel efter en model.

Andre blåmalere dekorerer platter. Det sker ved hjælp af forstøvede farver, som bliver sprøjtet på. Blåmalernes arbejde er ret rutinepræget.

Figur- og vasemalere laver dekoration i underglasur. De dekorerer vaser og figurer, der kan forestille fx dyr eller mennesker. Dekorationerne udføres med pensel eller sprøjtes på med forstøvede farver. Som forbillede kan fx benyttes en tegning eller et kobberstik.

Overglasurmalere udfører al slags dekoration på porcelæn, der er glaseret: blomstermaleri, farvebånd og gulddekoration på spisestel, vaser, figurer og lignende. Overglasurmalere arbejder ofte med detaljerede motiver, der kræver store færdigheder hos den enkelte.

Du skal have en vis kunstnerisk sans og evne for at tegne samt en sikker hånd. Man må derudover have et godt farvesyn, så man kan opfatte selv ganske små farveovergange. Det kan være et praktisk problem at være venstrehåndet.

Arbejdsplads

Royal Copenhagen er den eneste store keramiske virksomhed i Danmark, der beskæftiger et ganske lille antal porcelænsmalere. Se mere om branchen Glasindustri og keramisk industri.

Indkomst

Lønnen for de få porcælænsmalere kendes ikke.

Fremtidsmuligheder

Faget er ikke længere så stort i Danmark, så det kan være særdeles vanskeligt at finde arbejde.

Mere uddannelse

Der findes ingen efteruddannelse for porcelænsmalere.

Få mere at vide

Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Royal Copenhagen
www.royalcopenhagen.com

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.