Foto af Social- og sundhedshjælper
Job

Social- og sundhedshjælper

De fleste kommer rundt til mennesker i deres hjem, men andre er ansat på plejehjem og ved ældrecentre.

Fakta

Arbejdssteder:
Private hjem, Plejehjem, ældrecenter, Beskyttede boliger, Dagcentre
Stillingsbetegnelser:
Social- og sundhedshjælper, Hjemmehjælper

Man skal både kunne snakke med folk og hjælpe dem med at få tøj på, sørge for mad og gøre rent. Jobbet som social- og sundhedshjælper indeholder mange praktiske opgaver. Du ordner rengøring, indkøb, vask, madlavning m.v. for brugerne.

Du hjælper også med den personlige pleje som toiletbesøg, rede hår, tandbørstning osv., samt hjælper folk med at tage tøj af og på.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

En social- og sundhedshjælper arbejder med mennesker i sin hverdag og skal være opmærksom på, om de trives og har det godt. Du skal også lægge mærke til, om brugerne bliver mere svage og har brug for fx lægehjælp, eller at du kommer oftere.

Du hjælper ved almindelig sygdom. Der kan være tale om genoptræning af mindre handicap og om at hjælpe brugeren med bandager m.m.

foto af social- og sundhedshjælper

Praktisk omsorg - Social- og sundhedshjælperen sørger for alt praktisk i omsorgen for syge og ældre.

Arbejdet som social- og sundhedshjælper er et selvstændigt arbejde. Du skal kunne lide at hjælpe og tale med de personer, du besøger. Du skal også kunne klare praktisk arbejde og krævende arbejdssituationer. Arbejdet kan være fysisk og psykisk belastende, men kan også være meget givende.

Den daglige arbejdstid ligger normalt mellem kl. 7 og 17, dog må man være indstillet på at tage aften- og nattevagter samt arbejde på søn- og helligdage.

Nogle steder er der på plejehjem ansat såkaldte beskæftigelsesvejledere, der står for at arrangere de ældres aktiviteter.

Arbejdsplads

Du ordner rengøring, indkøb, vask, madlavning mv for brugerne

Du arbejder i private hjem, på plejehjem, ældrecentre, i beskyttede boliger for ældre eller handicappede samt dagcentre.

Løn

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2013), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Social og sundhedshjælper, Sygehjælper, Plejemedhjælper29.948 kr.25.032 kr.-
Hjemmehjælper24.243 kr.25.957 kr.-
Hjemmeplejeassistent26.855 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

I gennemsnitslønnen indgår forskellige tillæg for aften- og weekendarbejde.

Fremtidsmuligheder

Du skal kunne lide at hjælpe og tale med de personer, du besøger

Der er brug for social- og sundhedshjælpere, og der vil i de kommende år blive brug for endnu flere. Det betyder, at der er gode muligheder for at få job.

Mere uddannelse

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) arrangerer efteruddannelseskurser.

Herudover udbyder social- og sundhedsskolerne forskellige kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

Få mere at vide

Forbundet af Offentlige Ansatte
www.foa.dk

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet
www.epos-amu.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.