Mensendiecklærer
Job

Mensendiecklærer

Mensendieck er en særlig form for gymnastik, der koncentrerer sig om musklerne.

Fakta

Arbejdssteder:
Klinikker, Undervisningslokaler
Stillingsbetegnelser:
Mensendiecklærer

Den kan bruges til at forbedre folks hvile- og arbejdsstillinger samt kropsholdning gennem forskellige øvelser.

Som mensendiecklærer underviser du mennesker, som af forskellige grunde har brug for at styrke deres muskulatur.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af mensendieck-lærer
Mensendieck-systemet bygger på muskelarbejde.

Mensendieck bruges til at modvirke anspændthed og forebygge led- og muskellidelser, fx som følge af forkerte arbejdsbevægelser. Metoden egner sig også til at forebygge og genoptræne efter diskusprolaps, hofteledsoperationer, knæskader, brystoperationer, bækkenløsning osv.

Som mensendiecklærer arbejder du endvidere med at rette holdningsfejl, lave gymnastik for vordende mødre og genoptræning efter fødsler.

En langsom muskelspænding efterfølges af en lige så langsom afspænding af musklen.

Dine elever står mellem spejle og kan på den måde selv se, hvad der sker, når musklerne bliver spændt og afspændt.

De kan se, hvordan rygsøjlen danner kroppens naturlige midterlinje og deler den i to halvdele, der helst skal være symmetriske. Ud fra denne midterlinje konstaterer mensendiecklæreren eventuelle afvigelser. Skævheder bliver rettet ved særlige øvelser, der bliver gentaget, så den gode arbejds- og hvilestilling bliver en vane i det daglige.

Øvelserne sammensættes efter elevens personlige behov. Du lærer eleven øvelserne og instruerer i åndedrætsteknik. Der bliver ikke brugt musik i undervisningen.

Undervisningen foregår som enetimer eller på hold med højst 5-6 elever.

Om uddannelsen

Uddannelsen er privat og er tilrettelagt over 15 weekender med en weekend om måneden.

Uddannelsen består af undervisning i anatomi, øvelser efter systemets grundbog, sammensatte øvelser samt analyser og stile, som omhandler Mensendieck øvelser. I uddannelsen indgår desuden tilrettelæggelse af undervisningsforløb, samt undervisning af prøveelever.  

Alle fag afsluttes med en eksamen/prøve.  

Optagelse på uddannelsen kræver:

  • at du har gennemgået mindst 6 måneders undervisning hos en Mensendiecklærer
  • at du deltager i informationsmøde og/eller en samtale med undervisere og bestyrelsesmedlem

Pris inklusive bøger og andet materiale, samt eksamensudgifter (2018): Kr. 82.500,-.

Se mere om uddannelsen til mensendiecklærer på www.mensendieck.dk.

Arbejdsplads

De fleste mensendiecklærere er selvstændige, og det betyder, at antallet af elever og hold bestemmer, hvor meget du har at lave. Mulighederne for at få mange hold er naturligvis størst, hvor der bor mange mennesker.

Se mere om branchen Voksenundervisning.

Indkomst

Lønnen kendes ikke. Den varierer i øvrigt afhængig af, om man underviser hold eller man giver enelektioner.

Fremtidsmuligheder

Der er ca. 150 mensendiecklærere i Danmark, og de har næsten alle arbejde.

Mere uddannelse

Dansk Mensendieck Forbund har efteruddannelseskurser.

Få mere at vide

Dansk Mensendieck Forbund
www.mensendieck.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.