Foto af Halinspektør
Job

Halinspektør

En halinspektør har det overordnede ansvar for drift og administration af sports- og fritidsanlæggene.

Fakta

Arbejdssteder:
Sports- og fritidsanlæg
Stillingsbetegnelser:
Halinspektør

Halinspetøren er daglig leder af personalet i idrætshaller og har også ansvaret for vedligeholdelsen af bygninger og de tilknyttede arealer. Som halinspektør for fx et stadion eller en svømmehal skal du have sans for detaljen og samtidig have styr på de overordende linier.

Du skal have gode kommunikative evner, da du skal have megen kontakt til skoler, klubber mv. Der bliver etableret flere og flere idrætsanlæg, så efterspørgslen på halinspektører er stigende.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som halinspektør er du leder af sports- og fritidsanlæg. Det kan fx være idrætshaller, stadioner, fodboldbaner, håndboldbaner, tennisbaner, skydebaner, svømmehaller og friluftsbade, skøjtehaller osv.

Du har også ansvaret for de indendørs og udendørs faciliteter, som omklædnings- og baderum, mødelokaler og måske også et cafeteria eller en kiosk.

Dit daglige arbejde går ud på at sørge for, at der bliver ført tilsyn med rengøring og almindelig vedligeholdelse, at anlægget er åbent efter den foreliggende plan, og at redskaber og inventar bliver stillet op og taget ned ved arrangementer, samt at der bliver ført tilsyn med brugernes anvendelse.

Du deltager selv i den daglige praktiske ledelse, eller også er der ansat en medarbejder, som i tæt samarbejde med dig står for den praktiske, daglige virksomhed.

Det er din opgave at sørge for, at fritidsanlægget bliver benyttet bedst muligt. En halinspektør må holde kontakt til skoler, klubber, organisationer og foreninger, planlægge tiderne for arrangementer i anlægget og indgå aftaler om udlejning eller afvikling af fx idrætsstævner, turneringer og opvisninger samt andre ikke-idrætslige arrangementer som fx bankospil, koncerter og fester.

 

foto af halinspektør

Jobsamtale - halinspektøren er arbejdsleder for alt personalet i hallen.

Halinspektøren har også en del administrative opgaver, det er ansættelse og afskedigelse, oplæring og instruktion, udarbejdelse af vagtplaner, ferieplaner osv. Inspektøren skal føre regnskab og udarbejde budgetter og statistikker over anlæggets benyttelse.

Opgaverne er mangeartede, og de kræver overblik. En halinspektør skal have evne for ledelse, administration og planlægning og have gode forhandlings- og samarbejdsevner.

Personalet ved idrætshaller kaldes halassistenter eller idrætsassistenter. De deltager i driften af anlægget, opstiller og nedtager redskaber og inventar ved arrangementer og skal sørge for, at anlægget fungerer godt for både brugere og publikum.

Haller, hvor der er tilknyttet et motionscenter, ansættes idrætsinstruktører, som leder gymnastikundervisning og styrketræning.

En idrætsinspektør fører tilsyn med samtlige idrætsanlæg, der ligger i en kommune. Stillinger som idrætsinspektør oprettes som regel i kommuner med 3 eller flere idrætsanlæg med et særligt stort antal arrangementer.

Arbejdsplads

En halinspektør skal have evne for ledelse og planlægning og have gode samarbejdsevner

Halinspektører bliver ansat ved sports- og fritidsanlæg. Anlæggene kan være kommunale, eller de kan være private, selvejende institutioner.

Løn

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2013), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Haldirektør38.791 kr.--
Halinspektør, Stadionsinspektør29.995 kr.27.142 kr.28.316 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Lønningerne kan variere meget, alt efter ansvarsområderne i det pågældende job. Det afhænger også af, om man er ansat direkte af kommunen eller af en selvejende institution.

Fremtidsmuligheder

Der findes ingen bestemt uddannelse, som du kan tage, hvis du gerne vil arbejde som halinspektør, men arbejdet kræver bl.a. kendskab til ledelse og bygningsvedligeholdelse.

Du kan for eksempel henvende dig til en kommune eller til bestyrelsen for et idrætsanlæg for at høre om mulighederne for at arbejde som halinspektør.

Kultur- og fritidsområdet er en branche i vækst, og der forventes at komme flere stillinger i de kommende år.

Mere uddannelse

Halinspektørforeningen (HI) afholder kurser og møder for sine medlemmer og formidler information af faglig og organisatorisk art.

Få mere at vide

Halinspektørforeningen (HI)
www.h-i.dk

Kommunernes Landsforening (KL)
www.kl.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.