Foto af Familieplejer
Job

Familieplejer

En plejefamilie støtter og giver gode opvækstmuligheder for plejebarnet.

Fakta

Arbejdssteder:
Plejefamiliens eget hjem
Stillingsbetegnelser:
Familieplejer

De fleste har børn i pleje døgnet rundt, men man kan også have et plejebarn i weekenderne. Som familieplejer har du ansvaret for det plejebarn, som de sociale myndigheder anbringer i pleje i din familie. Noge familier har to eller tre plejebørn.

Arbejdet kræver et personligt engagement. Du skal støtte plejebarnet i sin udvikling, så det kan blive et selvstændigt og tillidsfuldt menneske, der magter at stå på egne ben, når plejeforholdet er ophørt.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af familieplejer
Familiepleje - barnet har brug for at føle sig som en del af familien.

Hvert år anbringes en del børn hos plejefamilier. Det er som regel de sociale myndigheder, der af mange forskellige grunde kan vælge en sådan løsning. Den overordnede grund vil altid være at give børnene gode hverdagsbetingelser og gode opvækstmuligheder. Nogle børn anbringes efter aftale med deres egne forældre, mens andre bliver tvangsfjernet.

En plejefamilie skal være godkendt af den stedlige kommune. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold. Kommunens folk ser fx på, hvor mange børn familien selv har, og hvor gamle de er.

Når man skal have et plejebarn, bliver der lagt nogle rammer for dagligdagen i forhold til barnets eller den unges behov, fx om pasning, uddannelse eller arbejde. Der skal eventuelt rettes kontakt til skolevæsenet i kommunen for at sikre, at barnets særlige skolemæssige behov bliver dækket.

Plejebarnet har brug for at føle sig som en naturlig del af familien på linje med familiens eventuelle biologiske børn. Den første tid er ofte en krævende periode for alle parter i familien. Plejebarnet vil undertiden søge grænser for, hvad der er tilladt i familien, og det kan give konflikter og problemer. Dem må man forholde sig til og forsøge at løse.

Kommunen kan give gode råd, når et barn eller en ung flytter ind. Den skal holde kontakt med den anbragte og med plejeforældrene samt føre det lovpligtige tilsyn med barnet eller den unges ophold i hjemmet. Kommunen kan også tilbyde undersøgelse, behandling og supervision udført af pædagoger, socialrådgivere eller psykologer.

Det kræver et særligt menneskeligt overskud at stille sit hjem til rådighed for andres børn og unge døgnet rundt. Et plejebarn kan indgribende ændre familielivet, ikke mindst for ens egne børn. Man må overveje, hvor krævende et barn man kan klare, og om plejeopgaven kan hænge sammen med ens nuværende arbejdssituation.

Familiepleje er oftest døgnpleje, dvs. pleje på fuld tid. Herudover kan der også oprettes fx rådighedspleje eller deltidspleje, hvor barnet eller den unge opholder sig hos en plejefamilie faste dage eller weekender og eventuelt i ferier.

Plejefamilien har pligt til at arbejde frem mod, at barnet kan vende tilbage til sin naturlige familie. Det er samtidig kommunens pligt at arbejde med problemerne i barnets hjem, så barnet kan sendes tilbage til sin familie med succes.

Barnets forældre har normalt fortsat forældremyndigheden, og de kan når som helst ønske at få barnet hjem. Socialforvaltningen i den kommune, hvor indehaveren af forældremyndigheden bor, har det endelige ansvar for plejeforholdet og skal tage stilling til en eventuel hjemgivelse.

Arbejdsplads

Familiepleje udføres i plejefamiliens eget hjem. Familiepleje hører under branchen Plejehjem mv.

Indkomst

Familieplejere er ikke omfattet af nogen overenskomst. De får fra det offentlige et antal såkaldte plejevederlag afhængig af plejebarnets vanskeligheder og de opgaver familien får. Herudover er der faste takster for dækning af udgifter til kost, logi, lomme- og tøjpenge.

Et plejevederlag er på godt 4.300 kr. (2018). Afhængig bl.a. af barnets vanskeligheder og behov for støtte, krav til samarbejdet med barnets biologiske forældre, plejefamiliens opgaver i forbindelsen med anbringelsen, kan plejefamilien få et, to eller flere vederlag.

Plejeforældrene skal hvert år forhandle vederlagene med kommunen. Trives barnet godt og er i en positiv udvikling, kan plejeforældrene miste et eller flere vederlag.

Enkelte kommuner kører en forsøgsordning, hvor forhandlingerne om antallet af vederlag fastsættes i starten, hvorefter det ikke kan reguleres.

Nogle famlieplejere har i begrænset omfang almindeligt arbejde ved siden af.

Fremtidsmuligheder

Der er mangel på familieplejere i mange af landets kommuner.

For at blive godkendt som familieplejer skal man udfylde et oplysningsskema til kommunen. I kommunens vurdering indgår forhold som antallet af voksne i familien, en eventuel relevant faglig baggrund eller erfaring fra beslægtede opgaver, antallet af egne børn og deres alder samt samspillet i familien.

Ansøgere får besøg i deres hjem, bl.a. sammen med den, der skal i pleje. Efter at have fået ansøgerens samtykke indhenter kommunen oplysninger om familiens indtægtsforhold og straffeattester.

Når den generelle godkendelse foreligger, oprettes en familieplejekontrakt om bl.a. plejeforholdets forventede længde, lønnen, eventuelle særlige udgifter, tilsyn, samarbejde med barnets forældre og opsigelsesregler.

Mere uddannelse

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og for Social- og Sundhedsområdet (EPOS) har tilrettelagt et 2-ugers grundkursus (AMU-uddannelse), som henvender sig til familier, der søger godkendelse eller er godkendt som plejefamilie. Kurset udbydes af Københavns Socialpædagogiske Seminarium og Aalborgs Socialpædagogiske Seminarium.

Grundkurset kan suppleres med andre AMU-uddannelser, fx De retslige rammers betydning for plejefamilien eller Pædagogisk arbejde med børn og unge. Kurserne er som regel af en uges varighed. Oplysningerne findes også på EPOS' hjemmeside. Man har mulighed for at søge kursusgodtgørelse, befordringstilskud m.v.

Få mere at vide

Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS)
www.epos-amu.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Hjælp til at vælge uddannelse - for dig i 8. og 9. klasse.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.