Foto af Fotograf
Job

Fotograf

Fotografer har ofte specialiseret sig inden for et bestemt område. Det kan fx være som mode- eller portrætfotograf.

Fakta

Arbejdssteder:
Eget atelier, Videoproduktionsselskaber, Store virksomheders og institutioners foto- og av-afdelinger, Freelance
Stillingsbetegnelser:
Reklamefotograf, Reportagefotograf, Industrifotograf, Portrætfotograf, Klinisk fotograf, Luftfotograf, Modefotograf

De kan også arbejde med at fotografere industrimaskiner til brugsanvisninger eller fx med at tage billeder, som bruges i bøger.

Ganske få fotografer arbejder med luftfotografering, enten med billeder af bygninger eller landskaber eller med luftfotoopmåling til brug for geografiske kort.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af reklamefotograf
Reklamefotograf - Fotografen med stylist, assistent og moderedaktør under optagelser i studiet.

Mange fotografer arbejder i dag både med fotografier og med levende billeder, som video og film. Under uddannelsen til fotograf kan man bl.a. specialisere sig inden for områderne reklamefotografering, portrætfotografering og klinisk fotografi. Nogle arbejder freelance som reportagefotografer, og nogle enkelte har specialiseret sig i luftfotografering.

Reklamefotografer laver fotos til modeblade, brochurer, kataloger, bøger, ugeblade og plakater. De kan også lave reportagefotografering. Nogle reklamefotografer er med til at producere film dvd og video.

Reklamefotografer kan specialisere sig som industrifotograf. De arbejder på store virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og de fotograferer komplicerede maskiner med alle de nødvendige detaljer til brugsanvisninger og bøger til undervisning osv.

Portrætfotografer tager billeder af enkelte personer eller mennesker i grupper. De arbejder i atelier eller ude hos kunderne. Portrætfotografer skal kunne lide at arbejde med mennesker og være teknisk meget dygtige.

Kliniske fotografer arbejder på sygehuse og lignende steder. De laver fotos til undervisningsmaterialer (som bøger og hæfter), audiovisuelle hjælpemidler og registreringsfotografier.

Under forberedelsen til optagelsen skal kameraet gøres klar, ofte med hjælp fra en fotografassistent, der sættes lys, og rekvisitterne skal arrangeres. Under selve optagelsen instruerer fotografen fotomodellerne i, hvordan de skal stå og bevæge sig.

Ofte er det ikke nok bare at tage billederne. Det er helt almindeligt at lave en efterbehandling af billederne, og mange fotografer gør også billeder klar til print, tryk eller digital udsendelse.

Arbejdet foregår oftest digitalt, det vil sige uden filtre foran kameraet og uden fremkaldelse i mørkekammer. Valg af farve, sort/hvid, lys, effekter, forstørrelse, beskæring osv. sker ved computeren under efterbearbejdningen. Det stiller hele tiden nye krav til fotografens kreativitet og tekniske kunnen.

Reprofotografer arbejder med fotografisk kopiering og teknisk behandling af fotos, tekst, tegninger mv. inden for grafisk industri.

Arbejdsplads

Fotografer arbejder hos selvstændige fotografer med eget atelier, i videoproduktionsselskaber, i store virksomheders og institutioners foto- og av-afdelinger (audiovisuelafdelinger), eller de arbejder freelance fra opgave til opgave.

Løn

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2013), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Fotograf30.927 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Indtjeningen for fotografer er meget svingende alt efter ansættelse og opgaver.

Fremtidsmuligheder

Generelt er beskæftigelsesmulighederne for fotografer mindre gode, dog noget bedre for fotografassistenter.

I mange situationer konkurrerer fotografer og fotojournalister om opgaverne.

En del fotografer har selvstændig virksomhed.

Mere uddannelse

Det findes relvante AMU-kurser, bl.a. inden for området Foto-, film-, tv- og redaktionel produktion.

Få mere at vide

Dansk Fotografisk Forening
www.dff-photo.dk

Dansk Journalistforbund
www.journalistforbundet.dk

Brancheforeningen for rådgivende og kreative erhverv
www.kreativitetogkommunikation.dk

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse
www.haklnet.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.