Foto af Bankfunktionær
Job

Bankfunktionær

Bankfunktionærer vejleder bankens kunder om økonomiske forhold, som fx budget, pensionsopsparing og investering.

Fakta

Arbejdssteder:
Banker og pengeinstitutter
Stillingsbetegnelser:
Bankfunktionær, Bankassistent, Bankrådgiver (all-round), Erhvervsrådgiver, Pensionsrådgiver

De betjener også kunder ved bankens skranker. Det er en vigtig del af funktionlærernes arbejde at drøfte kundernes ønsker og tage stilling til dem. Når en kunde ønsker at optage et lån, skal de undersøge kundens økonomiske forhold og muligheden for sikkerhedsstillelse. På den baggrund bedømmer de, om pengeinstituttet kan give det ønskede lån.

I et pengeinstitut laver du en del arbejde, som også forekommer på andre kontorer. Du skriver breve, arkiverer, laver statistik og fører korrespondance på fremmede sprog.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af bankfunktionær
Kunderådgiver - Bankrådgiveren er også sælger af bankens produkter.

Når du er bankfunktionær, er du ansat i et pengeinstitut.

Arbejdet i et pengeinstitut spænder over mange forskellige opgaver. Et vigtigt arbejdsområde er som bankrådgiver at vejlede kunderne om økonomiske forhold. Privatrågviverne hjælper fx private kunder med at opstille budget, de gør rede for regler og muligheder i forbindelse med pensionsopsparing eller investering i værdipapirer.

De vejleder om optagelse af lån i fast ejendom eller byggelån. Og endelig orienterer de om de forskellige produkter, som pengeinstituttet tilbyder.

Erhvervskunder får vejledning af en erhvervsrådgiver om fx drifts- og anlægskreditter og om pengeinstituttets øvrige produkter til denne kundegruppe.

Desuden findes der bankfunktionærer, som har specialiseret sig i rådgivning om pension (pensionsrådgiver).

Bankfunktionærer betjener også kunder ved skranken i form af ind- og udbetalinger, veksling af valuta, oprettelse af konti osv.

På de større pengeinstitutters hovedkontorer er der specialafdelinger for handel med udenlandsk valuta og for handel med værdipapirer. En del banker og sparekasser har endvidere specialafdelinger for økonomi, juridiske sager, planlægning, markedsføring og uddannelse osv. Arbejdet i sådanne afdelinger kræver megen viden og erfaring.

Arbejdsplads

 Bankfunktionærer er ansat i banker, sparekasser og andelskasser.

 

Løn

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2013), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Bankbestyrer, Filialdirektør49.191 kr.--
Rådgivning af storkunder og private banking kunder inden for finans, pension og forsikring30.202 kr.--
Generel rådgivning af erhvervskunder inden for finans, pension og forsikring33.864 kr.--
Bankfuldmægtig38.092 kr.--
Rådgivning inden for specialområde som investering, valuta og formue24.707 kr.--
Arbejde med kreditbevilling og –analyse40.059 kr.-42.431 kr.
Erhvervskundemedarbejder37.548 kr.--
Privatkundemedarbejder35.372 kr.--
Bankassistent (privat og erhverv)30.124 kr.--
Bankkasserer, Bankbogholder27.964 kr.--
Kreditsagsbehandler26.953 kr.-28.374 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Bankrådgivere aflønnes i øvrigt individuelt, da de ofte har uddannelse ud over finansuddannelsen.

Fremtidsmuligheder

Efter gennemført relevant efter-, videreuddannelse kan du avancere til kunderådgiver og bankfuldmægtig eller få forskellige specialiststillinger i pengeinstituttet. Du kan også efteruddanne dig til lederstillinger, fx som bankbestyrer.

Mere uddannelse

De større pengeinstitutter har interne uddannelsesafdelinger, der gennemfører et varieret udbud af interne efter- og videreuddannelseskurser. Desuden findes under Finanssektorens Uddannelsescenter et større udbud af kurser.

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse udbyder bl.a. kurser for medarbejdere i pengeinstitutter. Kurserne hører til de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser.

Når du har færdiggjort din elevuddannelse, forventes det, at du videreuddanner dig. Du har normalt overenskomstmæssig ret til at tage finansiel videreuddannelse.

Se evt. også Finansøkonom og HD.

Få mere at vide

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse
www.haklnet.dk

Finansforbundet
www.finansforbundet.dk

Finansrådet
www.finansraadet.dk

Finanssektorens Arbejdsgiverforening
www.fanet.dk

Finanssektorens Uddannelsescenter
www.finansudd.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

23-årige Mladen Pavlenic arbejder som kundemedarbejder i Lokalbanken i Nordsjælland, hvor han...

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Se hvad man arbejder med i forskellige virksomheder.

Tag til åbent hus ude på uddannelsesstederne.

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.

Artikler om de aktuelle forventninger til beskæftigelsen.