Sikkerhedsvagter bliver også kaldt vægtere eller vagtfunktionærer. Der er forskellige vagtformer:
Den ronderende vagt foregår på forskellige tidspunkter på virksomheder inden for et bestemt område. Sikkerhedsvagterne er til fods eller i bil. Somme tider har de hund med. De skriver rapport til kunden om uregelmæssigheder, også selv om der kun er tale om et åbent vindue. Vagttjenesten foregår ofte om natten, i weekender og på helligdage.
Den stationære vagt foregår fast på en virksomhed eller lignende, fx som portvagt ved indgangen.
En særlig vagttype er service- og centervagt, hvor vagten skal forhindre uro og hærværk. Det kan fx være på jernbanestationer, i supermarkeder, butikscentre eller gågader. Vagten kan også yde service til stedets kunder, fx vise vej.
Vagter i butikskontrollen, også kaldet butiksdetektiver, arbejder normalt i civilt tøj. De samarbejder ofte med centervagterne om at holde øje med, at kunderne ikke forlader butikken med varer, som ikke er betalt.
Kontrolcentralen er det sted, der modtager og behandler alarmsignaler og meldinger fra vagterne. Kontrolcentralen er bemandet døgnet rundt. Kontrolcentralen dirigerer vagter ud til steder, hvor der er konstateret uregelmæssigheder. Det er også herfra man tager kontakt til kunder, politi, myndigheder mv., når det er nødvendigt.
Bodyguard er betegnelsen for en personlig sikkerhedsvagt. Personlige vagter hyres til at passe på en eller flere, ofte kendte, personer, når de færdes offentligt. Ved officielle besøg af udenlandske regenter, politikere eller andre, udføres sikkerhedsopgaverne af specialtrænede politifolk.
Værditransportører transpporterer penge og andre værdigenstande i sikrede biler med sikrings- og overvågningsudstyr.
Som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling, fx diskoteker og værtshuse, skal man godkendes af politiet, og man skal have gennemført AMU-uddannelsen til dørmand.
Vagter kan også udføre opgaver som kontrollør, fx af adgangskort og billetter ved koncerter, sportsstævner og lignende.
Enkelte erfarne sikkerhedsvagter er hundeførere. Hunden bruges på visse typer af vagtopgaver, ofte kaldet ronderende vagter. Hunden bor hos og trænes af sikkerhedsvagten, men udgifterne til hold af hunden, betales normalt af arbejdsgiveren.
Ronderende vagter er desudenkørende vagter, der patrulerer udendørs og indendørs i kundevirksomheder.
Med til de kørende vagter hører alarmpatruljevagter, der kører til opkald fra virksomheder eller signal fra en alarm. Vagterne foretager inspektion af stedet og tilkalder politiet ved indbrud.
For at få ansættelse som sikkerhedsvagt kræves det, at du har gennemgået et grundkursus for sikkerhedsvagter på et AMU-center inden for området Vagtservice. Har du gennemført erhvervsuddannelsen til Sikkerhedvagt, er dette uddannelseskrav også opfyldt.
Security i lufthavn
En særlig type securytymedarbejder arbejder i større lufthavne med Security Terminal- og Passagersikkerhed (STP). STP har ansvaret for terminal- og passagersikkerheden i lufthavnen 24 timer i døgnet.
I Københavns Lufthavne arbejder securityvagterne inden for tre områder: Special (bagage og udvidet sikkerhedstjek), Staff (personaleindgang) og CSC (passagerindgang).
Arbejdsopgaverne er bl.a. tjek af passagerer og lufthavnens medarbejdere ved håndsøgning, adgangskontrol, herunder at tjekke adgangskort og boardingpas, eftersyn af bagage for farlige og ulovlige genstande samt eftersyn af vareleverancer og køretøjer, der skal ind på lufthavnens afspærrede områder.
Arbejdet foregår det samme sted på hele vagten, hvilket betyder, at nogle dage kan være mere præget af rutiner. Arbejdet kan både foregå indendørs og udendørs afhængig af de opgaver, som du skal løse på vagten.
Som nyansat vil du det første år være en del af en turnusordning, som bliver lagt for 8 uger ad gangen, dog ligger weekendvagter fast i 26 uger. Vagterne er fordelt 24 timer i døgnet, hvor den primære arbejdstid er i tidsrummet 04.00 – 24.00. Vagterne vil være af hhv. 8, 9, 10 eller 12 timer per gang.
Uddannelse
STP uddanner selv nye medarbejdere. Uddannelsen, som tager 6 måneder, består af både teori og praktisk udførelse og er delt op således:
Første 6 uger: Teori og praktik på grundskole.
Næste 4½ måned: Praktik i en af de 3 securityafdelinger med praktiske prøver undervejs.
Efter 6 måneder: Afsluttende prøve og certificering.
Der stilles ingen specifikke uddannelsesmæssige krav til securitymedarbejdere. Dog foretrækkes ansøgere med en mellemlang uddannelse inden for et håndværks- eller servicefag.
Desuden kræves: Kørekort til personbil, et godt sprogøre, dvs. du taler, skriver og læser dansk flydende, og du har et godt mundtligt engelsk, svarende til et niveau, hvor du kan hjælpe og vejlede vores passagerer. Taler du andre sprog, er det kun en fordel.
På grund af sikkerhedsmæssige forhold, må du ikke være farveblind, og du skal have et godt helbred og være i god fysisk form. Du skal kunne trives med at omgås mennesker med forskellig baggrund, nationalitet og kultur, ligesom du skal have en god situationsfornemmelse.
