Din primære opgave som bioanalytiker er at analysere prøver og sikre en høj kvalitet af svarene.

Analyse af prøver

I laboratorier undersøger du prøver af bl.a. blod, væv, celler og urin fra patienter, typisk med brug af avanceret udstyr. Det er vigtigt, at dine prøvesvar er af høj kvalitet, så lægen kan stille den rette diagnose og sikre den rigtige behandling.

Undersøge patienter

Du kan også arbejde direkte med patienterne, fx med at måle blodtryk, hjerte- og lungefunktion. Eller du kan tappe blod fra donorer, som du bagefter undersøger for smitsomme sygdomme, fx aids og leverbetændelse.

Nogle af en bioanalytikers typiske arbejdsopgaver er at:

• Analysere prøver af blod, væv, celler og cellevæsker
• Måle blodtryk og undersøge lunger og hjertes funktion
• Farve og studere væv i et mikroskop
• Foretage scanninger af kroppen
• Lave DNA-analyser
• Fremstille blodprodukter eller radioaktive lægemidler, fx til strålebehandling

Som bioanalytiker kan du specialisere dig inden for mange fagområder, fx:

• Klinisk biokemi: Du tager og analyserer bl.a. blodprøver og undersøger hjerterytme på patienter.
• Klinisk mikrobiologi: Du analyserer prøver, der fx kan afsløre, om en patient har eller har haft en infektion. Du leder fx efter tegn på bakterier, virus, svampe og parasitter.
• Klinisk immunologi: Du tapper blod, som du bestemmer blodtype på, og undersøger det for smitsomme sygdomme. Du sikrer, at blod og organer, som overføres fra donorer, sker uden risiko for de patienter, der skal modtage.
• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin: Du foretager undersøgelser, fx af fx hjerte og lunger, med små doser af radioaktive materialer og avanceret teknologisk udstyr, fx scannere.
• Patologi: Du analyserer væv, der er fjernet ved operation, og celleprøver, så læger kan stille en diagnose – fx kræft.
• Klinisk neurofysiologi: Du undersøger patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler, fx epilepsi, nerveskader og muskelsvind, med elektriske målemetoder. Mange steder kan du også undersøge søvn og søvnsygdomme.

Du kan også gå ledervejen, deltage i forskningsprojekter eller arbejde med fremstilling af medicin eller fødevarer.

Typiske arbejdssteder for bioanalytikere er:

• Sygehuse
• Lægehuse eller sundhedscentre
• Universiteter
• Medicinalvirksomheder
• Biotekvirksomheder, der udvikler og producerer lægemidler ved hjælp af levende organismer
• Sædbanker
• Fertilitetsklinikker, der hjælper ufrivilligt barnløse med at opnå graviditet

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere.

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom.

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsen til bioanalytiker er en professionsbacheloruddannelse.

Først skal du have taget en adgangsgivende uddannelse. Det kan være en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Du kan også få anden adgang med gymnasiale enkeltfag.

Læs om uddannelsen til bioanalytiker

Når du er uddannet bioanalytiker, har du flere muligheder for at læse videre.

Læs om dine muligheder for mere uddannelse

Se mere om jobbet

Se videoer om fem af de fagområder, en bioanalytiker kan specialisere sig inden for (rn.dk)

Læs mere om jobbet

Læs om jobbet som bioanalytiker hos Danske Bioanalytikere (dbio.dk)

Autorisation

For at arbejde som bioanalytiker skal du have en autorisation. Du kan søge autorisation, når du har afsluttet uddannelsen til bioanalytiker (bioanalytisk diagnostik). Det kan du læse mere om i autorisationsloven:

• Læs bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Nr. 122 af 24. januar 2023 (retsinformation.dk)
• Læs om autorisation hos Danske Bioanalytikere (dbio.dk)