Foto af Materialist
Job

Materialist

Materialister sælger et bredt udvalg af varer. Du sælger ikke blot kemikalier, men også kosmetik og toiletartikler.

Fakta

Arbejdssteder:
Materialhandel (Matas)
Stillingsbetegnelser:
Materialist, Materialhandler, Butiksekspedient

Desuden kan du sælge ikke-receptpligtige apotekervarer, barnepleje- og fodplejeartikler, helsekostprodukter osv. Som materialist betjener du kunder. Ud over at sælge varer arbejder du også med udstilling af varer i vinduer og butik.

Der er også opgaver som at disponere over varelageret, indkøb, registrering og forskellige rutiner omkring drift af butikken.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af materialist
Arbejdet kan være fysisk anstrengende, da du står op meget af tiden.

I butikkerne er der hylder til selvbetjening, men personalet skal også kunne betjene kunden og vejlede om brugen af produkterne.

Matas-kæden består af næsten 300 butikker, de fleste ejet af en kapitalkæde, mens resten er i privat eje. En Matas-butik er ofte opdelt i tre hovedområder:

Vital-shoppen inkluderer helsekost, vitaminer og naturlægemidler.

Beauty-shoppen fører kosmetik og produkter til personlig pleje.

Material-shoppen står for produkter til rengøring ude og inde. Der er også produkter til haven samt syge- og barnepleje. Endelig føres der artikler til sportsudøvere og produkter til forebyggelse af idrætsskader.

Arbejdsplads

Arbejdet som materialist foregår i en Matas-butik. Se mere om Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2017), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Ekspedient22.958 kr.-25.564 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Matas ansætter elever, der har taget grundforløbet på erhvervsuddannelsen Detailhandel eller en Højere Handelseksamen (hhx).

Har du en Studentereksamen (stx) eller Højere Forberedelseseksamen (hf), skal du supplere med et 10-ugers modul på handelsskolen.

Efter uddannelsen har du mulighed for at specialisere dig inden for Matas' interne efteruddannelsessystem, så du fx kan blive fagspecialist eller butikschef.

Mere uddannelse

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse afholder kurser blandt andet om helsekost, håndkøbsmedicin, parfume og kosmetik.

Få mere at vide

Dansk Erhverv
www.danskerhverv.dk

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse
www.haklnet.dk

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK)
www.hk.dk

Matas Elev
mataselev.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.