Foto af Isenkræmmer
Job

Isenkræmmer

En isenkræmmer sælger værktøj, køkkenudstyr, porcelæn, glas, gaver osv. En væsentlig opgave er at betjene kunderne.

Fakta

Arbejdssteder:
Isenkramforretninger, Byggemarkeder og stormagasiner
Stillingsbetegnelser:
Isenkræmmer, Isenkramekspedient

Man skal kende og kunne demonstrere varerne, føre regnskab og passe lager.

Det hører også med til dit arbejde at dekorere vinduerne og lave en indbydende opstilling af varerne i butikken og at sørge for annoncering.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af isenkræmmer
Blandet landhandel - Nogle forretninger har et meget bredt vareudvalg inden for husgeråd, værktøj og beslag.

Som isenkræmmer sælger du både værktøj og beslag, søm og skruer samt køkkenudstyr, porcelæn, glas, gaver, duge, elektriske produkter og meget andet.

Dit vigtigste arbejde er den personlige betjening af kunderne. Du rådgiver dem om, hvordan butikkens varer kan bruges. Derudover omfatter arbejdet indkøb af varer, lagerarbejde og forsendelse samt regnskab.

Størstedelen af isenkrambranchens forretninger satser i dag på at føre et bredt sortiment af udstyr til private hjem. Det omfatter køkkengrej, glas og porcelæn, haveredskaber, værktøj, vvs-artikler, belysning, duge og brugskunst.

Andre isenkramforretninger har specialiseret sig inden for et mindre vareområde og har fx lagt hovedvægten på glas og porcelæn.

Byggemarkeder udgør en branche for sig. Men de har altid en afdeling med værktøj m.m., hvor der ofte er ansat isenkræmmere. Værktøjsmagasiner og byggemarkeder sælger til både håndværkere og private. De fleste stormagasiner har en isenkramafdeling.

Arbejdsplads

Isenkræmmere er ansat i isenkramforretninger, byggemarkeder og stormagasiner. Se mere om Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr mv.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Ekspedient23.371 kr.-25.916 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Betegnelsen isenkræmmer bruges især om indehaveren af forretningen. Som ansat er der mulighed for at avancere til butikschef. Man kan også være ansat i engros- og importfirmaer.

De fleste af branchens forretninger er tilsluttet indkøbskæder.

Mere uddannelse

Der er mulighed for efteruddannelse bl.a. gennem AMU-uddannelser inden for området Detailhandel.

Få mere at vide

Dansk Erhverv
www.danskerhverv.dk

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse
www.uddannelsesnaevnet.dk

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK)
www.hk.dk

Mulige uddannelser

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Samar er uddannet i Kvickly og derefter fastansat i afdelingen for isenkram. Men valget af...

Om at vælge uddannelse og karriere og om at være selvstændig.