Foto af Teaterarbejder
Job

Teaterarbejder

For at få en teaterforestilling til at fungere er der mange ting, som skal være i orden både før og under forestillingen.

Fakta

Arbejdssteder:
Teatre, Koncertsale, Teatergrupper
Stillingsbetegnelser:
Teaterarbejder, Sceneassistent, Teatermaler, Teaterdekoratør, Teaterskrædder, Påklæder, Frisør, Sufflør,

Kulisser skal bygges og opstilles. Nogen skal sørge for, at tæppet går op ved forestillingens start, at den næste kulisse er klar, at lyset på scenen er rigtigt, at skuespillerne har deres kostumer - og meget, meget mere.

Alt dette tager sceneteknikere og teaterarbejdere sig af.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af scenetekniker
Special effects - teaterarbejder ved at bygge et dyr, der skal medvirke i en børneforestilling.

Præcision og nøjagtighed er to ord, der går igen i alt scenearbejde. For at en forestilling kan afvikles elegant og illusionen over for publikum kan opretholdes, skal alting gøres på samme måde fra gang til gang.

Teaterarbejdere arbejder tæt sammen med det øvrige personale på teatret. Nogle opgaver er selvstændige, mens teaterarbejdere i andre funktioner er assistenter for andre faggrupper.

Teaterarbejdere kan arbejde som belysere under ledelse af en belysningsmester eller en belysningstekniker. De monterer lyset i dekorationerne, fokuserer og indstiller lamperne. En af dem kan også have funktionen med at styre kontrolbordet bagerst i salen.

Andre teaterarbejdere kan arbejde som sceneassistenter med kulisser, scenetæpper, rekvisitter mv. under ledelse af en scenograf.

Alting tages ned og bygges op igen hver dag. For at dette kan gøres hurtigt, skal enhver vide, hvor tingene er, og hvordan de skal stilles op.

I alle de forestillinger, hvor der spilles med orkester, hjælper teaterarbejdere med opstilling af instrumenter, stole og nodestativer.

Til at hjælpe skuespillerne med mere krævende kostumer kan der være en påklæder. De kan desuden udføre små reparationer.

Ganske få af de store teatre har ansat egentlige teaterskræddere, se Skrædder.

En særlig funktion er sufflørens. Det er ikke så almindeligt mere at have en sufflør siddende i en specielt indrettet kasse forrest på scenen. Suffløren følger skuespillernes replikker i manuskriptet og kan hviske til dem, hvis de går i stå.

Arbejdspladser

Teaterarbejdere findes på de fleste teatre, små og store, samt i teatergrupper. Se mere om branchen Teater, musik og kunst.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

PrivatKommuneStat
Sufflør/Suffløse31.588 kr.--
Teatermaler31.284 kr.-36.201 kr.
Teaterfrisør31.105 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Teaterarbejdere er fastansat på større teatre og sæsonansat på andre. De kan også være freelanceansat.

Fremtidsmuligheder

Jobmulighederne for teaterarbejdere er for tiden rimelig gode.

Mere uddannelse

Efteruddannelse tilbydes blandt andet af Teknisk Landsforbund.

Få mere at vide

Teknisk Landsforbund TL
www.tl.dk

3F - Fagligt Fælles Forbund
www.3f.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.