Foto af Brænderiarbejder
Job

Brænderiarbejder

Som brænderiarbejder arbejder du på virksomheder, der fremstiller sprit eller gær.

Fakta

Arbejdssteder:
Sprit- og gærfabrikker
Stillingsbetegnelser:
Brænderiarbejder, Apparatpasser, Blandepasser

Du kan arbejde med at fremstille selve gæren, men også at lagre, emballere eller sørge for at få varene transporteret ud til kunderne. Nogle brænderiarbejdere har bestemte opgaver. De får ofte navn efter det særlige arbejde, de udfører, fx apparatpassere og blandepassere.

Brænderiarbejderens arbejde består i at modtage, kontrollere og rense råprodukterne, at overvåge transporten, at holde maskiner og procesanlæg rene samt at holde øje med og regulere anlæg.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af brænderiarbejder
Brænderi - Driftsassistent og brænderiarbejder i produktionshallen.

Fremstillingen af sprit er stærkt mekaniseret, og de fleste af processerne styres automatisk.

Snaps og anden sprit, som vi drikker i Danmark, bliver fremstillet af korn eller melasse. Man varmebehandler råmaterialet, findeler det og tilsætter forskellige stoffer.

Når det er afkølet, bliver en gæring sat i gang. Når gæringen er overstået, indeholder massen (mæsken) 10-12 procent alkohol. Via destillationsteknikker fremstiller man finsprit, og som biprodukt får man kulsyre, bærme (korn som råstof) og spøl (melasse som råstof).

Arbejdet bliver ledet af en driftsassistent, maskinmester eller ingeniør.

Arbejdsplads

Brænderiarbejdere arbejder i levnedsmiddelindustrien samt på sprit- og gærfabrikker.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2018). Indtægten er med pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Brænderiarbejder29.396 kr.--

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Den øgede mekanisering på området betyder en klar nedgang i beskæftigelsen. Der findes kun få brænderiarbejdere, og beskæftigelsesmulighederne kendes ikke.

Mere uddannelse

Der er AMU-kurser inden for Produktion af fødevarer og nydelsesmidler, inden for området Serviceerhvervene og inden for området Lager, terminal og logistik.

Inspiration

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Interview med folk under uddannelse og i job.

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.